Specialet kan downloades som PDF her

komme et andet sted hen, med en helt ny rolle og hvor jeg kunne gå ud og sige ”det er
det her jeg står for”, og det har jeg jo aldrig fortrudt, det har været så godt […] Den
struktur, vi havde det andet sted, det var, at du var leder på børnegruppen og ikke så
meget tid til ledelse […] Man skulle træffe alle beslutninger oppe på p-møder
[personalemøder], fordi det var sådan en stabil personalegruppe og vi havde arbejdet
på den måde i mange år […] Forvaltningen sagde, jeg skulle noget, og mine
medarbejdere sagde noget andet, og så da jeg var på den uddannelse blev jeg meget
mere bevist om min rolle (DL 3:2).
Den ledelsesform, der var på Leder 3s gamle arbejdsplads var en kollektiv ledelse, der fra
kommunens side blev presset til at have én leder, der stod med ansvaret. Lederuddannelsen
gav Leder 3 en ny forståelse for, hvordan hun ønsker at lede en daginstitution. Men på grund
af den gamle ’rolle’, Leder 3 havde i personalegruppen, ville hun ikke kæmpe for sin nye
position, som hun ikke oplevede at kunne opretholdes uden en kamp med personalet.
Uddannelsen, som Leder 3 oplever den, har ændret hendes måde at lede på, som ikke kan
foldes ud på grund af personalegruppen og deres forståelse af, hvilken leder hun er, eller i
det hele taget hvordan ledelse skal være i deres daginstitution. Identifikationen som leder
forstærkes af uddannelsen. Leder 3 vil gerne kunne bevæge sig mere enerådigt som leder og
skille lederpositionen fra det pædagogiske arbejde. Det kollektive narrativ, som lederen
beskriver, har ikke den følelsesmæssige tiltrækning, der er en forudsætning for at skabe
mening i ledelsesrummet. De nye diskursive muligheder skaber samtidig nye
positioneringsmuligheder, hvor lederens følelsesmæssige tilknytning styrkes.
Kollektiv ledelse er efterhånden helt væk i de københavnske daginstitutioner, hvilket kan
hænge sammen med den udvikling der er sket på området, hvor daginstitutionsledelsen får
stadig større ansvarsområder. Den kollektive ledelse står også i modsætning til, hvordan hun
ser sin ledelsesposition nu:
Jeg plejer at sige, lederen er udenrigsminister, og souschefen er indenrigsminister.
Det synes jeg er sådan et godt udtryk, fordi lederen er meget ude til møder og så
videre, og jeg kan jo ikke holde tjek på, hvad der foregår hver eneste dag på grupperne
og i huset (DL3:5).
Leder 3 skitserer her, hvordan hun mener, lederen skal positionere sig, og hvordan
souschefen skal positionere sig. Lederpositionen bliver afskåret fra det pædagogiske
personale og er i højere grad en udadvendt position, der agerer i relationen til
95