Specialet kan downloades som PDF her

2.2.7 Arbejdet med grounded theory
Inden for grounded theory er der en række begreber og arbejdsprocesser som kan variere og
ændre form. Grounded theory er en tilgang der kræver en meget struktureret og systematisk
arbejdsmetode og da ingen af os tidligere har arbejdet med metoden har vi valgt at læne os
op af Guvå og Hylanders erfaringer i denne forbindelse. Guvå og Hylanders metode
tilstræber en teoriudvikling, og vi foretager i den forbindelse nogle afvigelser i forhold til
deres arbejdsmetode, så nedenstående ikke bliver en præsentation af Guvå og Hylander,
men vores måde, igennem Guvå og Hylander, at bruge grounded theory på.
Guvå og Hylander opstiller 4 dele i deres metode; udvælgelse, kodning, komparation og
konceptualisering (Guvå og Hylander 2005:49). Vi har som sagt valgt ikke at teoriudvikle,
derfor er konceptualisering ikke direkte en del af vores metode. Vi har ladet os inspirere af
det og brugt elementer i inddragelse af eksisterende teori. Mere herom senere.
Udvælgelse af data sker som en bevidst udvælgelse af forskellige datakilder, der skal sikre
en så optimal information til at undersøge og besvare den problemstilling, der efterhånden
vokser frem af materialet. Under udvælgelse befinder hovedspørgsmålet sig, og det er her at
man forsøger at finde aktørens hovedproblem og lader det styre den videre proces. Vi valgte
at interviewe to ledere, to medarbejdere samt en pædagogisk konsulent, som det første vi
gjorde og arbejde os frem derfra. Efterhånden som processen skrider frem opstår der det
man kalder ’mætning’. Mætning er når de koder og kategorier ikke længere bliver tilført
væsentlige informationer. Et mættet dataset er i høj grad en subjektiv vurdering, som bygger
på vores egen forståelse af de indsamlede data samt besvarelse af problemformuleringen
(Guvå og Hylander 2005:39f).
Kodning er den induktive proces i grounded theory, hvor man stiller spørgsmål til det
indsamlede data: ”Hvad siger disse data om det, der undersøges? Hvad er det for hændelser, der
beskrives i data?” (Guvå og Hylander 2005:41 orig. kursiv). Spørgsmål til data skaber en
række hændelser, der får betydning via kodning. Man tillægger data betydninger, hvormed
der således opstår ny data. Til at starte med havde vi 5 interview, som var meget åbne, og det
samme var kodningen af disse. Der var ingen målsætning beskrevet på forhånd, og alt blev
gjort interessant. Som kodningen af de indledende interviews og interviewene selv skred
frem, fik kodningen en større grad af formål. Kodning fungerer ligeledes som en idegenerator
i forhold til, hvordan man kan forstå og tolke data (Guvå og Hylander 2005:41f). Kodning
21