Specialet kan downloades som PDF her

til at forstå, ”der er noget, du er sat i verden for at løse […], og så er der noget, du kan
gøre, og hvad er bedst muligt (UCC:1f).
Den skelnen mellem kan og skal, som informanten her skitserer, er central i forhold til
ledelsesrummet. Denne skelnen har en række konsekvenser i forhold til, hvordan lederen
forstår sig selv som en del af et politisk system, og som et individ med et vist mål af
metodefrihed. Uddannelses formål bliver at sætte lederen i stand til at reflektere over sin
praksis, at navigere i ledelsesrummet og at træffe bedst mulige beslutninger med en stadig
øget mængde af kontrol- og administrative opgaver, som det blev skitseret i afsnittet om
New Public Management. Uddannelse af offentlige ledere har til formål at forbedre den
offentlige sektor, hvilket peger i retning af en normativ tilgang til hvad god ledelse er.
Samtidig peger Kirkeby på at før god ledelse er mulig, er det nødvendigt at lederen er dannet,
fordi der hersker et moderne ideal om, hvordan lederen bør udøve sin magt, således at
legitimeringen af ledelse skal ske ud fra en etisk omgang mellem mennesker. Dannelse i et
uddannelsesmæssigt perspektiv bliver at kunne navigere i ledelsesrummet fagligt,
professionelt og menneskeligt. Det bevirker ifølge Kirkeby, at lederen vil være i stand til at
fastholde sin personlige frihed samtidig med at han tager hensyn til organisationens sag. I
forlængelse heraf vil vi med udgangspunkt i uddannelse undersøge, hvilken forståelse af,
hvad god ledelse er, vores informanter uden for daginstitutionsområdet lægger for dagen.
4.1.2 Den gode leder – et spørgsmål om uddannelse?
Informanten fra Kommunernes Landsforening (KL), der er en centralt placeret leder med
opgaver indenfor blandt andet udvikling af ledelse, betragter ledelse, som et ”… håndværk”
(KL:5), som langt de fleste gennem uddannelse kan blive bedre til (KL:4). Mens dette gælder
for hovedgruppen af ledere, mener han samtidig, der er nogle få, der har fået deres
lederevner ”… i dåbens nådegave” (KL:4), mens andre aldrig vil kunne lære det:
… hvis bare vi er dygtige nok på det pædagogiske, dygtige nok til at tilrettelægge
udviklingen, kan vi så uddanne hvem som helst til at være gode ledere? Mit svar er et
rungende nej, det kan vi ikke. Der er nogle forudsætninger, som er forskellige former
for intelligenser, forskellige former for dyder, den pågældende person skal have i sig,
før det er værd at bygge på. Problemet er, at vi ved ikke, hvor det ene stopper og det
andet begynder. Og derfor må det gode råd være: lad os dog prøve at dygtiggøre,
70