Specialet kan downloades som PDF her

medarbejdergruppen, hvor det er i relation til medarbejderne identitetsændringen tydeligst
træder frem.
Lederuddannelsen indeholder en lang række af muligheder for daginstitutionslederen til at
kunne skabe mening i ledelsesrummet. Uddannelsen tilbyder institutionaliserede opskrifter,
der eklektisk kan implementeres i organisationen. Samtidig tilbyder uddannelsen lederne et
refleksionsrum over egen ledelse som kan diskuteres med andre ledere.
4.1.9 Opsamling
Diplomuddannelsen i ledelse lægger vægt på at skabe forståelse for den opgave, lederen skal
løse. Det indebærer, at lederen lærer at forholde sig til og navigere imellem de forventninger,
der stilles internt såvel som eksternt. Lederuddannelsen tilbyder lederne et refleksionsrum,
hvor de kan bruge deres egne erfaringer, inddrage teori og få andre lederes syn på en given
situation. Uddannelsen følger et eklektisk princip, der fritstiller lederen til at forfølge de
perspektiver, de finder interessante, men med de risici der følger med i form af for løse
koblinger mellem teori og praksis.
Den dobbelte faglighed, som er et vilkår for enhver leder med et fagligt ansvar, bliver
forskudt i retning af en ledelsesmæssig faglighed, hvilket igen har konsekvenser for
lederidentiteten. Uddannelsen arbejder ikke målrettet med lederens professionsidentitet,
men yder stadig stor indflydelse på lederens diskursive forudsætninger for at positionere
sig. Lederuddannelsen synes at skabe et narrativ om den gode leder der kan mediere mellem
forvaltning og medarbejdere og som forstår det politiske aspekt i organisationen. Endvidere
er den gode leder en der ser positivt på forandring og ikke benytter sig af overfladiske
opskrifter. Samtidig skaber distriktet et narrativ i tråd med lederuddannelsen og påpeger
ydermere, at hvis lederen efter endt uddannelse skifter til en anden institution, og på den
måde skaber forandring, er det positivt.
En decideret ændring på handlingsplanet som følge af uddannelse kan være svær at spore,
og det forhold, der eksisterer mellem teori og praksis kan være problematiserbart.
Refleksion synes ligeledes at være en forudsætning for at lederen kan navigere meningsfuldt
i organisationen, og bliver således en forudsætning for narrativet om den gode leder på
grund af den postmoderne omskiftelighed. De refleksive forudsætninger, der kræves for en
succesfuld integrering af teori og praksis, samt evnen til at navigere i det postmoderne, giver
således anledning til en række overvejelser, der bliver taget op i den efterfølgende
diskussion.
81