Specialet kan downloades som PDF her

udgangspunkt er at være så åben som det er muligt over for sine data, samtidig med at fokus
ligger på respondenternes menings- og betydningsdannelser, processer og adfærd (ibid.). At
forskeren er ”åben”, vil sige, at han/hun ikke har en forudgående idé om, hvad der skal
bevises eller afkræftes. Herigennem opbygges en uafhængig teori om den konkrete socialitet,
som igennem en fortløbende kodning muliggør stadig mere deduktive betragtninger.
Der er en række centrale forskelle på de to former for grounded theory. Først og fremmest
har de hver især forskellige ontologiske og epistemologiske udgangspunkter. Glaser afviser
gyldigheden af at udvikle en teoretisk ramme som udgangspunkt for grounded theory.
Tilgangen skal være rent induktiv, og forskningsspørgsmålet og dets afgrænsninger må kun
fremkomme, når kodningsprocessen begynder (se Arbejdet med grounded theory). På
forhånd opstillede forskningsspørgsmål vil forhindre forskeren i at opdage, hvad der virkelig
foregår i forskningsfeltet. Det er et postpositivistisk udgangspunkt, som dermed foranlediger
Glasers metodiske arbejde, idet det kun er den erfarede virkelighed, der kan danne
udgangspunkt for videnskabeligt arbejde (Guvå og Hylander 2003:35). Postpositivismen
bygger som positivismen på antagelsen af, at virkeligheden findes og kan beskrives med
objektive målemetoder, men mener, at denne virkelighed er svær at beskrive på grund af
dens kompleksitet (Guvå og Hylander 2003:34).
Strauss og Corbins tilgang fordrer, at forskningsspørgsmålet skal diktere metoden for
dermed at begrænse problemstillingen og facilitere forskerens overblik over feltet. Dette
betyder ikke, at problemstillingen ikke udspringer af empirien, men at forskerens teoretiske
forforståelser anerkendes som et uundgåeligt udgangspunkt, der udvikles i takt med den
fremkommende empiri. Deres epistemologiske forståelse er dermed konstruktivistisk
funderet, idet den undersøgendes udgangspunkt også må gøres til genstand for
undersøgelse 3 . Resultatet skal kunne valideres, således at andre forskere med samme
udgangspunkt ville komme frem til samme konklusioner (ibid.).
2.2.3 Videnskabsteoretiske forudsætninger for grounded theory
Grounded theory har sit filosofiske ophav i pragmatismen og den symbolske
interaktionisme. Omkring århundredeskiftet gjorde filosoffer som C. S. Peirce op med det
3 Mills et al. indvender dog, at Strauss og Corbins arbejde ”… demonstrates a mixture of language that vacillates
between postpositivism and constructivism” (Mills et al. 2006:3), og at det først er det senere arbejde af
Charmaz (2000), der fremstiller en egentlig konstruktivistisk funderet grounded theory.
17