Specialet kan downloades som PDF her

systems temarepertoire”, som Luhmann formulerer sig, men at man gør ”… sig klogt i at holde sig
kommunikationens forlangende for øje” (Luhmann 2000:239). Indtrædelse i
daginstitutionssystemet får en række konsekvenser for den enkelte deltager. Det er så at sige
ikke gratis og frit i handlingsrummet, der kan ikke bare vælges til, og den enkelte er nødt til
konstant at orientere sig efter de tilgængelige temaer der definerer grænsen mellem
systemet og omverdenen (Luhmann 2000: 240f).
Daginstitutionsområdet i KK kan yderligere ses som et særligt system i forhold til resten af
kommunen, dels fra organisatorisk hold i KK, dels lovgivningsmæssigt (Dagtilbudsloven
2007) og ikke mindst i forhold til den indsamlede empiri, hvor de interviewede giver udtryk
for bestemte handlinger, der kan forventes i organisationen, men ikke i omverdenen.
3.2.7 Mening
Selvproduktion i et socialt system muliggøres af skabelse af mening og enhver
meningsintention er selvreferentiel. Mening konstrueres i systemer, og det er også der,
anvendelsen foregår. Mening bliver skabt som en håndtering af den kompleksitet, som
kommunikationen skaber og videre: ”Fænomenet mening forekommer i form af et overskud af
henvisninger til ydereligere muligheder for oplevelse og handling” (Luhmann 2000:99). Nogle
tilslutningsmuligheder er mulige og nogle gøres umulige i systemet. Gennem henvisning til
mening og forventninger til adfærd bliver muligheden for en succesfuld kommunikation, når
tilslutningsmulighederne begrænses. Og derigennem kan eksistensen af sociale systemer
sikre en tilslutning til den fortløbende kommunikation. De enkelte sociale systemers
eksistensberettigelse er afhængige af deres formåen til at udskille sig selv fra omverdenen.
Meningsgrænser bliver skabt af systemerne for at adskille systemet mod omverden og
skaber derved et selvbillede som omverdenen forstås igennem (Luhmann 2000:53,99f).
3.2.8 Skabelse af mening - et spørgsmål om position og magt
Sociale systemer orienterer sig i forhold til kompleksitet i form af mening (Luhmann
2000:238). Grænsen mellem systemet og omverden bestemmes af hvem og hvordan, der
med forventning om tilslutning, kan kommunikere meningsfuldt. Systemer konstituerer og
forholder sig til hinanden med en bestemt meningskode. Uddifferentieringen af delsystemer
består stadig af enhed mellem at ”… det samlede systems lededifference gentager sig i
delsystemerne, nem netop i forskellige former eller fra forskellige perspektiver, som giver
delsystemerne deres særlige identitet” (Danelund 2006:69f).
43