Specialet kan downloades som PDF her

største ændring efter et uddannelsesforløb. En række ledere giver udtryk for, at de især i
relation til deres medarbejdere ønsker en ændring i forhold til tidligere tider.
Implementering af forskellige tiltag, enten ledernes egne initiativer eller initiativer fra
distriktet kræver en hensyntagen, som lederen skal træffe en række beslutninger omkring i
ledelsesrummet. Daginstitutionslederes valg i ledelsesrummet kan have afgørende
betydning for succesen af det implementerede tiltag. Spørgsmålet er så om
daginstitutionsledere efter endt uddannelse er blevet mere kvalificerede til at varetage
denne opgave i relation til medarbejdere, dem selv og administrationen?
Røvik opstiller en række begreber, som beskriver de organisationsforandringer, der
konstant foregår, og som her kan bruges til at skitsere, hvordan en organisation udvikler sig
gennem det, han kalder organisationsopskrifter, Identitetsforvaltning, translation og
virusteori, som igen indeholder en række begreber, der præsenteres senere.
Røviks forskellige bud på implementering skal ikke ses, som elementer eller begreber der
udelukker hinanden. Den samme organisation vil næsten altid rummer elementer af
forskellige karakter, som identitetsforvaltningen, translation og virusteorien indeholder.
Københavns Kommune er en stor organisation, hvor man kan se elementer af begge dele
udspille sig samtidig. Bare fra daginstitution til daginstitution, er der stor forskel på, hvordan
lederuddannelse, som organisationsopskrift bliver forstået.
3.3.2 Organisationsopskrifter
Et overordnet begreb hos Røvik er organisationsopskrifter. Ved organisationsopskrifter
forstås samtidige ledelsesteorier og regulerende systemer, som organisationens virke er
bygget op omkring (mål og rammestyring, lønsystemer osv.). Organisationsopskrifterne
beskriver han på følgende måde:
Hvordan man bør utforme utsnitt eller elementer av en organisasjon. Det er en opskrift
som fenger og som har fått en forbilledlig status for flere organisasjoner (Røvik
1998:13).
Organisationsopskrifter skal altså ikke nødvendigvis ses som totalløsninger, men snarere
som en slags delsystemer, som den enkelte organisation kan benytte sig af, i sin stræben
efter en øget effektivitet og anerkendelse. Røvik beskriver ikke en opskrift på en art ’ny
organisation’, men i højere grad en opskrift på udvikling af en allerede eksisterende.
46