Specialet kan downloades som PDF her

- Foucaults governmentalitybegreb samt hans forståelse af magt
- Brunssons teori om den hykleriske organisation
- Bions teori om grupper og det psykodynamiske perspektiv
- Forskellige teorier om netværksstyring
Foucaults governmentalitybegreb er udbredt til mange samfundsteoretiske kontekster, og
vores oplevelse var, at Foucault i stor grad benyttes ad hoc til at retfærdiggøre beskrivelser
af samfundsmæssige bevægelser hen imod større grad af ledelse af selvledelse og
undersøgelser af magtens produktive diskursive potentialer i den forbindelse. Han udelades
af to grunde: for det første benytter vi den magtforståelse, Luhmann anvender, der også
befinder sig tæt op ad den relationelle forståelse, vi ser hos Foucault. For det andet syntes en
inddragelse af Foucault fra et filosofisk perspektiv at fordre en mere omfattende
undersøgelse af hans filosofiske projekt, som ikke pegede i den retning, vi ønskede. Det
skyldes bla., at der for Foucaults vedkommende er tale om en socialanalytisk strategi
nærmere end en normativ magtteori (Raffnsøe et al 2008:216).
Brunsson blev inddraget med mulige bidrag til at forstå, hvorfor lederne i nogle tilfælde
lavede ’civil ulydighed’. Brunssons perspektiver om den hykleriske organisation virkede som
et godt bidrag til at forstå den del af empirien. Men som undersøgelsen skred frem, blev ’civil
ulydighed’ en mindre del af problemfeltet og vi valgte derfor ikke at bruge Brunsson.
Lederne beskrev, at når de efter endt uddannelse kom tilbage til daginstitutionen, reagerede
personalet kraftigt på den ændring lederne havde været igennem. Bions teori om
gruppedynamikker syntes brugbart i forhold til at beskrive de psykologiske konsekvenser af
lederuddannelse i forhold til medarbejderne. Perspektivet blev dog taget af bordet, da en
socialkonstruktionistisk, relationel tilgang syntes mere frugtbar til undersøgelsen af
problemfeltet, og desuden fordi det i høj grad ville have fordret en dyberegående
undersøgelse af de gruppedynamiske aspekter, der finder sted i den enkelte institution.
Undervejs i undersøgelsen undersøgte vi mulighederne for netværksstyring som en mulig
måde at overkomme problemer med afstand imellem distrikt og daginstitutionsledere. Vi
forlod imidlertid perspektivet igen, fordi netværksteorierne ikke bidrog med væsentlige
perspektiver til at forstå det problemfelt, som opstod i empirien.
28