Specialet kan downloades som PDF her

elationen. Relationen mellem de decentrale ledere og distrikterne er afgørende for, om
organisationen lever op til egne forventninger.
Uddannelse af ledere har til formål at forbedre ledelsesstandarden i den offentlige sektor.
Men den er ikke en garanti for, at den enkelte leder oplever en forbedring. Vi undersøger,
hvordan uddannelse påvirker lederne selv, og hvordan ledere efter endt uddannelse i
relation til medarbejdere positionerer og identificerer sig som ledere i institutionen.
Identiteten som leder kan ændres som følge af uddannelse, fordi det skaber nye diskursive
rammer for lederne ude i institutionen. Det påvirker relationen mellem lederen og
medarbejderne, som kan få konsekvenser for både ledere og medarbejdere.
Daginstitutionslederne befinder sig i et organisatorisk krydspres, hvor det er afgørende at
lederen forstår at skabe mening mellem de forskellige diskursive forforståelser 1, for at
kunne træffe beslutninger, der er kollektivt bindende. Vi vil præsentere en anden måde at
overkomme problemet mellem den teoretiske viden på den ene side, og den praksis, der
møder lederne efter uddannelse, på den anden. I forbindelse med ledelsesrummet vil vi
opstille et refleksionsbegreb, som etablerer mulighederne for en refleksiv praksis, der kan
facilitere ledernes navigation mellem teori og praksis.
1.5 Problemformulering
Hvilke implikationer har uddannelse af daginstitutionsledere i Københavns Kommune
for lederens relation til distrikt og medarbejdere?
1.6 Uddybning af problemformulering
Den unikke mulighed for tværfaglighed i specialet gør os i stand til at undersøge
problemformuleringen fra flere vinkler. Når vi i hovedspørgsmålet benytter udtrykket
’implikationer’, er det fordi spørgsmålet vil blive besvaret fra flere vinkler. Vi har som sagt
ladet empirien styre problemstillingen, hvilket skaber grundlaget for undersøgelsen.
Udtrykket ’implikationer’ karakteriserer således bestræbelsen hen imod at skabe en samlet
1 Vi bruger Danelund (Danelund 2006:147) til at undersøge det organisatoriske krydspres, hvor lederen skal
skabe mening i ledelsesrummets diskursive praksisser og forforståelser. Danelund argumenterer primært
gennem Luhmann for, at skabelsen af mening bliver afgørende for om ledelse kan legitimeres. Derved kan
lederen skabe kollektivt bindende aftaler.
8