Hvad hånden former er åndens spor - dansk sløjdlærerskole

Ringsteds model over æstetisk virksomhed kan efter min opfattelse ses som en skematisk
tegning af hvad der sker og hvordan vi opnår kropsbaseret viden. Mens Husens
arbejdsmodel er en designproces som går skridtet videre og viser hvordan vi kan bruge og
udnytte de sansemæssige erfaringer vi har gjort. Og så har han et væsentligt punkt med,
nemlig værdisættelsen af eget arbejde.
Vurdering er den sidste kategori i den didaktiske relationsmodel som vi, diskuterede
under vores planlægnings møder. Diskussionen gik på hvordan vi ville vurdere og
evaluere forløbet, de enkelte arbejdsområder, elevernes arbejdsproces og produkter etc. I
Husens ”den hele arbejdsproces” er der indbygget en værdisættelses fase. Jeg mener at
værdisættelse, evaluering eller vurdering er en væsentlig del af det at udføre et stykke
arbejde med sine hænder. Det kan være meget følelsesfuldt hvis den studerende i
processen med at skabe noget ikke er tilfreds eller syntes de andre er bedre, hvis tingene
driller eller man går helt i stå eller det hele mislykkes. Det er min erfaring at det er
nemmere at arbejde sig ud af problemerne, hvis man kender til dem og ved hvor i
processen man befinder sig. Jeg vil derfor tidligt i forløbet undervise de studerende i
designprocessen, således at det på sigt bliver et arbejdsredskab og samtidig en accept af
processens forskellige stadier. På den måde vil jeg også komme ind på vigtigheden af
evaluering og værdisættelse af de studerendes arbejde og arbejdsproces. Vi vil lægge op
til at vurdering og evaluering skal være en fortløbende proces. Dvs. at vi vil opøve en
vurderings og evalueringskultur hvor det er en naturlig del af dagens arbejde at vurdere og
evaluere ens eget og andres arbejde og arbejdsproces. Dette vil samtidig få de
studerende til at sætte ord på og reflektere over oplevelsen, processen eller iagttagelsen.
Derudover stiller vi krav om at de studerende allerede fra dag et arbejder med en personlig
logbog, hvor skitser, arbejdstegninger, ord, glæde, fortvivlelse, problemer og jubel noteres
ned. Og at de forbereder en udstilling hvor deres ting vises frem for resten af seminariet og
evt. indbudte gæster.
Praktisk planlægning. Den praktiske planlægning til det her beskrevne forløb rakte
selvfølgelig langt videre end til diskussioner om hvordan vi ville gribe undervisningen an.
Jeg måtte besøge ”Strejf” for praktisk planlægning og for at se nærmere på stedets
faciliteter, værktøj osv. Vi måtte have fat i kommunen for at låne stedet, hente og aflevere
nøgler mm.
13