Hvad hånden former er åndens spor - dansk sløjdlærerskole

noget. De studerende fik nemlig en oplevelse af et enestående materiale og dets
kulturhistorie og de fik en oplevelse af en lærer der brænder for dette felt. Det er historier
og oplevelser som de bære med sig og som vil give deres egne kurve større eller
ihvertilfælde anderledes værdi. Det er også historier og oplevelser som de vil kunne give
videre til børnene. I bogen ”the Dream Society” skriver Rolf Jensen i 1999, hvordan de på
Instituttet for fremtidsforskning forudser at vil allerede er på vej væk fra videnssamfundet
og på vej ind i det de kalder the dream society. Et samfund hvor fortællingen og tings
historie har betydning. Det tror jeg også har betydning for de produkter vi skaber. At jeg
selv har dyrket og høstet den pil jeg fletter med, at det egetræ jeg drejer min skål i er
næsten 100 år gammelt, at den mel jeg bager mit brød af er spelt – en urhvede som vores
forfædrene brugte, er stort og giver produktet en anden historie.
Tilbage ved bålpladsen viste og demonstrerede jeg det værktøj som vi ville få brug for og
jeg fortalte kort og præcist om den pil vi skulle bruge. I denne situation valgte jeg få ord så
instruktionerne stod så klart som muligt. Jeg viste hvordan man kommer i gang og satte
samtidig ord på. Jeg gjorde det klart, at det ser meget nemt ud når jeg fletter en bund og
lod dem derefter prøve selv. Jeg gik rundt og hjalp og hvor der var behov viste jeg igen på
den bund jeg selv var i gang med. Jeg fletter meget nødigt på de studerendes arbejder,
men vil gerne prøve at snakke dem igennem problemerne og vise på egen model. Jeg kan
nemt og hurtigt rette skævheder eller finde fejl der driller, men i samme øjeblik den
studerende overlader sit arbejde til mig er opmærksomheden og koncentrationen brudt.
Det er de studerende der skal lære, - ikke bare at ”at gå tilbage og se hvor fejlen er
opstået, men også arbejdsprocessen, ”hvad gør jeg når jeg ikke ved hvad jeg skal gøre?”
Jeg gør altså brug af nogle principper fra mesterlæren (Nielsen & Kvale.2002). Nielsen og
Kvale har gennem egen og andres forskning fundet frem til fem hovedaspekter ved
mesterlæren som jeg mener er væsentlige. Det er at læringen sker socialt i
praksisfællesskaber og at lærlingen/den studerende opnår en faglig identitet gennem
arbejdet. Oprindeligt var mesterlæren tilrettelagt uden formel undervisning således at
lærlingen observerede og imiterede det arbejde, som mester og andre lærlinge gjorde.
Videnoverførsel skete ofte uden mange ord, men ved praktisk at vise hvordan. Hele
arbejdsprocessen fra start til færdigt produkt kunne iagttages på værkstedet, så lærlingen
hele tiden vidste, hvor i processen han var og hvad hans arbejde skulle bruges til. I
mesterlæren sker der en evaluering i selve arbejdssituationen, forstået på den måde at
lærlingen arbejder, øver sig, prøver, modtager feedback fra mester og andre lærlinge,
15