Hvad hånden former er åndens spor - dansk sløjdlærerskole

More documents

Recommendations

Info

sker inde i den enkelte, - den er forskellig fra person til person og den sker ikke samtidig. Vi får altså noget forskelligt ud af det. Arbejdet i værkstedet er altid æstetisk når vi er i gang med at fremstille, producere, skabe. Kirsten Drotner kalder den æstetiske produktion eller æstetiske praksis for ”at tænke med hænderne” – og hvordan kan man så det? Hvordan kan hånd og ånd hænge sammen? Ja dette tilsyneladende paradoks mener Kirsten Drotner er nøglen til forståelse af det der er særligt ved den æstetiske produktionsproces. ”At tænke med hænderne vil netop sige at erkende gennem sanserne. At erkende gennem sanserne er en proces, hvor det at føle, tænke og gøre hænger sammen i en og samme oplevelse. Gennem denne oplevelse frembringer man noget konkret, hvad enten det nu er et smykke, en sang eller en ny færdighed på skateboard.”…” I den æstetiske proces giver man altså ikke ”bare” sine følelser frit løb. Tværtimod fatter man med bevidstheden ved at opfatte med sanserne” (Drotner.1994.p.61). Den æstetiske produktion er en åben proces som har paralleller til designprocessen (Moretnsen.s.13), det er en proces hvor tingene hele tiden forvandler sig og hvor man ikke ved hvad resultatet bliver. ”Man anvender feks et stykke værktøj, der rummer sine egne muligheder. Disse muligheder må man lære at kende for at kunne vælge det, der passer bedst i den foreliggende situation. Man øver sig og bliver dygtigere, man lærer reglerne, så man kan udnytte materialerne og vælge blandt forskellige muligheder. Undervejs lærer man også sine egne begrænsninger at kende” (Drotner.1994.p.63). Gennem den æstetiske praksis oplever de studerende en umiddelbarhed og en udvidelse af egne grænser, men det der er også indbygget modstand i processen. En modstand som bliver sat af materialernes beskaffenhed og de studerernes egne færdigheder og erfaringer. Kirsten Drotner har i sin bog undersøgt unge menneskers æstetiske produktion, men det er vigtigt at slå fast at det er en proces vi alle går igennem når vi arbejder. Altså også de studerende og de børn som de senere skal have med at gøre. Det er gennem den æstetiske virksomhed at man/den studerende kan se sig selv, andre og den kulturelle omverden i et nyt lys. Et didaktisk forløb Jeg har valgt at beskrive og analysere en del af et undervisning forløb på Frøbelseminariet i foråret 2005. Det er et “faglig kvalificeringsforløb i “Natur og Værksted” og altså et 8
fagområde som de studerende selv har valgt. Fagkombinationen natur og værksted er givet i studieordningen og er interessant både fordi de to fag kan støtte og supplere hinanden og fordi de er meget velegnede til at give de studerende et væld af oplevelser og dermed skærpe deres opmærksomhed og nysgerrighed. Derved har det valgte forløb også relevans for de områder jeg beskæftiger mig med i min problemformulering. I det konkrete forløb arbejdede de studerende med pil. Første del af forløbet foregik ved Utterslev mose i og ved hytten ”Strejf” som er tilholdssted for naturvejlederne fra Københavns Kommunes Nordvest kvarter. Hytten lånes ud til naturfaglige gøremål. Seminariets naturfagslærer Susse og jeg havde lånt hytten to dage og henlagt undervisningen dertil. Selve fletteforløbet blev påbegyndt ude ved ”Strejf” og sidenhen arbejdet videre med - og færdiggjort i værkstedet på seminariet. Hilde Hiim og Else Hippe definerer i ”Læring gennem Oplevelse, Forståelse og handling” didaktik som ”praktisk – teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring”. De er optaget af didaktik som værende både teoretisk og praktisk. Hermed gør de op med tidligere tiders didaktikopfattelse, som mente at didaktik først og fremmest er en teoretisk videnskab om og for praksis. Hiim og Hippe taler om pædagogisk teori og praksis, mens jeg i det følgende vil udvide begreberne til også at omfatte den praktiske praksis som udføres i værkstedet. Værkstedsarbejdet er altid både teoretisk og praktisk og handler jo netop om ”oplevelse, forståelse og handling”. Derfor har jeg valgt at gøre brug af Hiim og Hippes didaktiske model. Samtidig vil jeg arbejde ud fra det som Bent Illum kalder det dobbelte didaktikbegreb, hvor jeg ikke kun reflekterer over den didaktiske relationsmodel (bilag 1), men også over, hvordan de studerende kan gøre brug af deres nye viden og erfaringer i deres kommende virke. Hiim og Hippe påpeger at på mange professionsuddannelser er det et problem, at teorien savner relevans for praksisfeltet. De skriver ”teorien opleves ofte som relativ lidet meningsfuld og vanskelig at overføre til praktisk virksomhed. Meget af teorien bliver glemt og bliver aldrig en del af de studerendes aktive begrebsrepertoire” (Hiim og Hippe 2000 p.91). Det er min opgave som underviser, at få den pædagogiske teori og praksis synliggjort og til at hænge sammen – også i forhold til den praktiske praksis i værkstedet. Jeg mener at sløjd – ja alle de praktisk – musiske fag – det er dem der på seminariet kaldes aktivitets og kulturfag, er meget gode eksempler på fag hvor teori og praksis og praktiske gøremål går hånd i hånd. Det er også en begrundelse for hvorfor de praktisk- musiske fag stadig er relevante i en 9
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse: Forforståelse
Page 3 and 4: Det var den tyske pædagog Friedric
Page 5 and 6: op til at den studerende ”gennem
Page 7: oplevet i deres tidlige barndom. Hu
Page 11 and 12: Mål: Målene for undervisningen ha
Page 13 and 14: Ringsteds model over æstetisk virk
Page 15 and 16: noget. De studerende fik nemlig en
Page 17 and 18: med mange værksteds områder, dog
Page 19 and 20: eskrives i regler og teorier, eller
Page 21 and 22: nogle områder være ekspert, mens
Page 23 and 24: pilen, jeg vil bruge op, forbereder
Page 25 and 26: kunne noget, de skal have gjort sig
Page 27 and 28: Modul: Afsluttende hovedopgave Tids
Page 29 and 30: Bilag 2. Model over æstetisk virks

Hvad hånden former er åndens spor - dansk sløjdlærerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?