Hvad hånden former er åndens spor - dansk sløjdlærerskole

eskrives i regler og teorier, eller æstetisk – praktisk, som er kropsbaseret viden, der er
vanskelig eller umulig at sprogliggøre. Viden og erfaringer opstår gennem praksistræning
”som almen brug af håndværksmæssige færdigheder i det daglige” (Illum. 2003.p8).
Dreufus-brødrenes har udviklet en teori, ”fem stadier af færdighedstilegnelse” – de fem
stadier er: Nybegynder. På dette første stadie lærer nybegynderen at ”genkende
forskellige objektive kendsgerninger og træk, der er relevante for den pågældende
færdighed og tilegner sig regler, der kan diktere handlinger, der er baseret på disse
kendsgerninger og træk” (Dreyfus.1991.p.44). Som nybegynder vil jeg gerne gøre det så
godt som muligt, men da jeg mangler en sammenhængende forståelse af den samlede
opgave, bedømmer jeg hovedsagelig min egen præstation i forhold til hvor godt jeg følger
de tillærte regler. I marts måned i år havde jeg den fine oplevelse at deltage i et kursus
hvor vi skulle lære at flette en perigord´ kurv. Det er en kurv som er helt anderledes end
hvad jeg ellers kender til og selv om jeg har 15 års fletteerfaring var det en helt ny og
anderledes måde at gribe tingene an på. Jeg var i høj grad nybegynder til trods for at jeg
havde stor fortrolighed med materialet.
Den avancerede begynder er blevet mere fortrolig med materialet og med simple regler
og teorier og jeg oplever glæde ved genkendelse og lighed med tidligere situationer som
jeg har været i. Den avancerede begynder kender duften af og følelsen af forskellige sorter
pil og har oplevet at materialet ikke altid gør som forventet. Jeg vil forsøge at få magten
over materialet og oplever, at ikke alt kan ses – meget mere kan føles. Nye og
vanskeligere regler og teknikker indøves og indarbejdes. Gentagelser og koncentration
fremmer processen, men jeg vil stadig tænke på arbejdet der udføres lige nu og ikke på
helheden. De erfaringer jeg selv gør mig er langt vigtigere end de teorier jeg kan læse i en
bog eller de verbale beskrivelser som underviseren kommer med.
Kompetence er tredje stadie og her har fletteren opnået stor genkendelighed og
fortrolighed med materiale og teknikker. Det er ikke længere nødvendigt at have hele
fokus rettet på regler og teknikker, de er nu indarbejdet.
Som kompetent fletter følger jeg ikke nødvendigvis skriften i bogen eller evt.
underviserens anbefalinger, men vurderer materiale, form og funktion og lægger en plan
for mit arbejde i forhold dertil. På dette stadie skabes et nyt forhold mellem den
kompetente fletter og omgivelserne. Som nybegynderen og som den avancerede
begynder genkender jeg indlærte komponenter og anvender så de lærte regler og
teknikker. Som følge heraf føler jeg ikke meget ansvar for resultatet af mine handlinger.
19