Hvad hånden former er åndens spor - dansk sløjdlærerskole

Uheldige udfald vil blive betragtet som resultat af utilstrækkelig viden og erfaring. Som
kompetent fletter føler jeg, efter at jeg har gennemtænkt og lagt en arbejdsplan, mig
ansvarlig for og emotionelt involveret i både den fremgangsmåde jeg har valgt og i
resultatet. Gode og positive resultater er meget tilfredsstillende og vil efterlade klare
minder og erindringsbilleder af den valgte plan og situation, som arbejdet er udført i. På
samme måde glemmer jeg ikke let ”katastrofer”.
Fletteren vil fra dette stadie og frem arbejde problemløsende med mål og resultat for øje.
Derfor ser jeg også en klar parallel mellem den problemløsende arbejdsproces,
designprocessen og det som man fra dette stadie og frem kunne kalde den æstetisk –
praktiske proces (Mortensen s.13).
IDE > PLANLÆGNING > UDFØRELSE > EVALUERING
Kyndighed. Dette stadie er ifølge brødrene Dreyfus kendetegnet ved en hurtig engageret
form for adfærd, der ikke har nogen lighed med den langsomme og noget uengagerede
arbejdsproces som jeg som nybegynderen eller som avanceret begynder udfører. Dreyfus
brødrene bruger ord og begreber som intuition og know how, men præciserer, at
begreberne som de forstår dem, hverken er ”vildt gætteri eller overnaturlig inspiration, men
en evne, som vi alle bruger hele tiden, når vi passer vores daglige gøremål…..” (Dreyfus.
1991.p.55). Den kyndige fletter udfører intuitivt sin opgave, men jeg tænker også analytisk
på hvad jeg skal gøre. ”Elementer, som hun pga. sin erfaring betragter som vigtige,
vurderes og kombineres efter bestemte regler og fører så til beslutning om hvordan
arbejdet bedst udføres” (Dreyfus.1991.p.55).
Det sidste stadie i Dreyfus brødrenes videnstilegnelsestrappe er ekspertise. Som ekspert
ved hvad jeg hvad jeg skal gøre på basis af indsigt og erfaring. Jeg arbejder og gør mig
ikke nogen bevidste overvejelser mht. hvordan, hvornår og hvorfor. Færdighederne er
blevet en del af mig selv som kropsbaseret viden. ”…når alt forløber normalt så løser
eksperten ikke problemer eller træffer afgørelser, hun gør hvad der plejer at virke…fordi
hun kan føle det, ved det og tror på det (Dreyfus.1991. p.62).
Jeg mener at Lave og Wegners teori om situeret læring og Dreyfus brødrenes
videntilegnelsestrappe støtter og supplerer hinanden godt og meget klart sætter ord på
den udvikling jeg har været igennem siden jeg begyndte at flette. Det er dog vigtigt at slå
fast at ingen af teorierne er statiske. Jeg vil som udøver hele tiden udvikle mig og kan på
20