Hvad hånden former er åndens spor - dansk sløjdlærerskole

med mange værksteds områder, dog har pileflet fyldt meget. Nielsen og Kvale siger at,
læring ikke kun består af imitation af mesteren, men også er baseret på mesters forhold til
det fag der læres. Mesters holdning til faget har stor betydning for lærlingenes valg,
selvopfattelse og arbejdsindsats. Det syntes jeg også jeg har kunne iagttage. Alle på
holdet har fået flettet en kurv, mange har flettet videre. Nogle få har haft meget svært ved
det . Det skyldes ikke som jeg troede, at de har mange andre fag på seminariet som de
skal passe og at den fordybelse og koncentration som værkstedsfag kræver, derfor kan
være vanskeligt, men at de manglede simpel begrebsforståelse. For at kunne flette kræver
det at man ved hvad ovenpå og neden under betyder og at man kender forskel på foran og
bagved. Det var der et par stykker der ikke gjorde og det undrede mig.
Det er min overbevisning at vi har opnået de i studieordningen og bekendtgørelsens
opstillede mål for undervisningen og jeg mener også at vi har sået det frø der kan være
med til at skærpe de studerendes opmærksomhed og nysgerrighed. Men 60 timers
undervisning er ikke meget hvis det skal batte noget. En fælles holdning og indsats
lærerne på seminariet imellem, ville kunne betyde noget, ligesom væsentlig flere natur og
værkstedstimer ville kunne være med til at give og skærpe de studerendes sansemæssige
erfaringer.
Min egen æstetisk – praktiske proces
I det følgende vil jeg diskutere og reflektere over min egen arbejds – og æstetisk –
praktiske proces; både den jeg trådte ind i da jeg første gang, for snart 15 år siden,
stiftede bekendtskab med pilen, men også den helt aktuelle proces med udarbejdelse af
cykelkurve og tasker.
Under et besøg på Dansk Kunsthåndværker Laugs sommermarked på Vor Frue plads i
København i 1990 traf jeg første gang Bent Vinkler. Det var et møde der bogstaveligt talt
ændrede mit liv. Han var i færd med at flette en brændekurv af tommelfingertyk pil. Alle
med lidt fornuft i behold kunne se at de pil ville knække, hvis man bøjede dem i 90 grader,
men det gjorde de ikke i Bents hænder, de føjede sig og lagde sig smukt og præcist der
hvor han ønskede det. Det var hændernes arbejde, pilens smidighed, farven, duften og
mulighederne, der i den grad fascinerede os der stod og så på. Håndværket som
kurvemager var på det tidspunkt et næsten uddødt håndværk her til lands. Der var få
gamle kurvemagere tilbage, med svendebrev fra den gamle mesterlæreuddannelse. Og så
17