Hvad sker der i Palles gavebod? - et ... - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012. Medieprodukternes cirkulation i samfundet forudsættes af, at brugerne af produkterne deltager aktivt. Henry Jenkins ser den sociale deltagelseskultur som en forlængelse af fænomenet folkekultur, eller populærkultur. En social deltagelseskultur, er en kultur hvor sociale aktiviteter er i fokus og hvor kulturelle kompetencer og sociale færdigheder sidestilles med mere klassiske kompetencer som eksempelvis teknologiske færdigheder. Med den sociale deltagelseskultur flyttes fokus fra den enkelte deltagers individuelle projekt og til den sociale proces (Jenkins et al., 2006:4). I en social deltagerkultur er der rig mulighed for at udtrykke sig kreativt og medlemmerne støtter og opfordrer hinanden til at dele. Erfarne medlemmer hjælper nye og tager et uformelt lederskab af gruppen. Medlemmer tror på, at deres bidrag til fællesskabet hjælper og de føler en forpligtethed og social tilknytning over for hinanden (Jenkins et al., 2006). Gevinsterne ved den sociale deltagelseskultur er mange. Deltagere oplever forskellige kulturelle udtryk og de oplever at modtage respons på egne. Kompetencerne de har mulighed for at indlære er både funktionelle og sociale, og følelsen af et styrket medborgerskab er en ikke uvæsentlig del af det. Børn og unge har brug for, at der stilles sociale deltagelseskulturer til rådighed for dem, og bibliotekerne og andre fritidsinstitutioner har hermed en mulighed for at være et unikt alternativ til de kommercielle deltagelseskulturer som børn og unge møder på internettet. Børn mødes ofte med den opfattelse, at børn lærer de nødvendige digitale kompetencer på egen hånd, og at det derfor ikke er nødvendigt at tilrettelægge såvel formelle som uformelle læringsaktiviteter, myten er at give mulighed for at lære dem (Nyboe, 2011). Der er dog nogle pædagogiske og politiske problematikker det er nødvendigt at tage højde for og som kan bruges som begrundelse for hvorfor, det er vigtigt at tilrettelægge læringsaktiviteter og rum hvor der er mulighed for børn at udviklere de kompetencer der er nødvendige for at de kan klare sig i samfundet som det ser ud i dag. Henry Jenkins et al. (2006) beskriver tre forskellige; participationsskellet, transparensproblemet og digital etik. Participationsskellet handlede tidligere om at stille computere med internetadgang til rådighed for børn og unge, der ikke havde mulighed for at komme på internettet og bruge en computer i hjemmet. I 2009 havde 98 % af alle par med børn, internetadgang i hjemmet (Danmarks Statistik, 2009) og det er dermed ikke selve adgangen til internettet der er udfordringen, men adgangen til kvalitetsvurderede virtuelle materialer og processer samt dialog om og vejledning i forhold til indhold og kommunikationsmåder i de nye medier (Drotner et al., 2006). Transparensproblemet handler om udfordringen med at tilbyde børn og unge mulighed for at læse mellem linjer og pixels, at blive kritisk informationskompetente og bevidste om, at medier kan være kommercielle og 8
Line Yde Astorp, bacheloropgave, IVA Aalborg Bacheloruddannelsen, 6. semester, vejleder Helene Høyrup, afleveringsdato 24. Maj 2012. manipulerende. Udfordringen med den digitale etik handler blandt andet om børn og unge som deltagere og aktører i åbne digitale fællesskaber hvor deres praksis blandt andet i forhold til profiler, kommentarer til andres, offentliggjorte billeder af sig selv og grænserne mellem privat og offentligt (Jenkins et al. 2006). Der findes forskellige former for deltagerkulturer; affiliations, expressions, collaborative problemsolving og circulations. Førstnævnte med udgangspunkt i et medlemskab af et formelt eller et uformelt online fællesskab, bygget op omkring forskellige medier. Expressions hvor nye kreative samplinger opstår. Eksempler på dette er fan-‐fiction, fan videoer, digital sampling, skinning og mash-‐ups. Collaborative problemsolving er teamarbejde, formelt eller uformelt, hvor der udfordringer løses og ny viden opstår og sidst circulations som er produktion af fx podcasts og blogs. En forudsætning for at kunne deltage i forskellige former for interessefællesskaber og sociale deltagerkulturer, men samtidig også de kompetencer som indlæreres gennem deltagelse i sådanne, kaldes New Literacies. I det følgende afsnit beskrives disse. Nye literacies New literacies, nye kompetencer, er en samling af kompetencer som er aktuelle for børn og voksne at beherske. Kompetencerne, de nye literacies, bygger på traditionelle læse og skrivekompetencer, forsknings-‐ og undersøgelseskompetencer, tekniske færdigheder og kritisk, analytiske færdigheder. Disse kan ses som nye dannelseskomponenter og som et supplement til skolens formelle dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2008). Den nye dannelse, de nye literacies har ifølge Biblioteksstyrelsen (2006) følgende underpunkter 2 ; 1. Leg – evnen til at eksperimentere med omgivelserne som problemløsning 2. Performance – evnen til at afprøve alternative identiteter med henblik på at gå på oplevelse og improvisere 3. Appropriation – evnen til at sample og remixe medieindhold på en meningsfuld måde 4. Multitasking -‐ evnerne til at afkode omgivelserne og skifte fokus 5. Kollektiv intelligens – evnen til at videndele og samarbejde med andre for at nå et fælles mål 6. Informationskompetence – evnen til at vurdere pålideligheden og troværdigheden af forskellige informationskilder 2 Hos Jenkins et al. (2006) er begreberne beskrevet lidt anderledes, men i denne opgave er anvendt Biblioteksstyrelsens da de er oversat til dansk. 9
Page 1 and 2: Hvad sker der i Palles Gavebod? - e
Page 3 and 4: Line Yde Astorp, bacheloropgave, IV
Page 7: Line Yde Astorp, bacheloropgave, IV
Page 39: Line Yde Astorp, bacheloropgave, IV

Hvad sker der i Palles gavebod? - et ... - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?