Bacheloropgave1 - Forskning

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester
Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008
7.3. Personas-teorien:
Når man målretter en form for formidling til en bruger, er det nødvendigt at vide, hvem denne
bruger egentlig er. Dertil er opfundet et udviklingsværktøj ved navn personas-metoden. Den er
opfundet i 1999 af den amerikanske interaktionsdesigner og systemudvikler, Alan Cooper, og
bruges af flere biblioteker til at identificere brugergrupper for bedre at kunne målrette
formidlingsopgaver. I stedet for at anvende statistisk baserede overvejelser, som man hidtil har
gjort, når man udvikler forskellige bibliotekstilbud, har den forholdsvis nye metode gjort det muligt
at sætte ansigt på de brugere, som man reelt kommer til at stå overfor, når man efterfølgende
skal implementere tilbuddet. (Brynskov, 2008)
Grundlæggende går metoden ud på at opbygge et fiktivt persongalleri, der repræsenterer de
brugergrupper, som bibliotekerne, ideelt set bør henvende sig til jf. bibliotekslovens mål om
kvalitet, alsidig og aktualitet. (Biblioteksstyrelsen, 2000, § 2) Personen er naturligvis ikke opbygget af
ren fantasi, men af repræsentative karakteristika samlet i én profil. Derfor ligger der en mængde
analysearbejde bag hver persona. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 6)
En persona er en fiktiv personbeskrivelse, ofte med billede, som repræsenterer et bestemt
brugersegment eller befolkningsgruppe. Man opbygger en udførlig profil for en fiktiv person med
både navn, køn, alder, stilling, fritidsinteresser, livsholdninger og meget andet.
Personas-metoden kan bl.a. hjælpe med at afdække spørgsmål som:
Hvilke brugergrupper findes der? Og hvilke bibliotekstilbud er relevante for dem?
Tilbyder biblioteket de ydelser, som brugerne efterspørger?
Hvordan sikrer biblioteket, at det udvikler bibliotekstilbud som matcher de enkelte
brugergrupper?
Hvem er ikke-brugerne? Og hvorfor bruger de ikke biblioteket?
Fordelen ved at oprette en række personas, som man kan rette sine tilbud imod som bibliotek, er
at det er nemmere at forholde sig til en profil med personlige individuelle forhold, end det er at
forholde sig til en statistik, der i tal fortæller, hvordan man målretter tilbud til en bestemt
målgruppe. Brugerne bliver mere nærværende at arbejde med, og det er nemmere at koordinere
bibliotekernes projekter med brugernes behov og forventninger. En anden fordel ved metoden er,
at man samtidig får identificeret en række ikke-brugere, som man måske ville have overset ved
kun at fokusere på statistikkernes tal og analyser, og desuden giver det forskellige faggrupper
nemmere ved at arbejde sammen om udviklingsprojekter eller nye tilbud, da de ikke kræver de
samme forudsætninger for at kunne benyttes. Erfaringer har vist, at personas skaber engagement
hos de mennesker, der arbejder med dem, da de kan genkende mange af de typer, som de møder
i hverdagen. Profilerne er ikke statiske redskaber. Deres grundhistorie ligger fast, men personas
kan udvikle sig, ligesom almindelige mennesker kan. De kan lige så vel falde og brække hoften
som en ”ægte” person kan, og derfor er det nødvendigt, at de udbygges efterhånden som tiden
går. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 3-5)
Man kan som bibliotek enten vælge at opbygge sine egne personas, eller man kan arbejde med
nogle, som allerede er udviklet af andre. Når man først har opbygget en række brugbare personas
kan de bruges igen og igen i forskellige sammenhænge, men hvis man vælger at opbygge sine
egne personas, skal man være klar over, at det kræver kendskab til undersøgelsesmetoder,
statistik og sociologiske grundbegreber. Hvis man ønsker at opbygge sine egne, kan nævnes en
række allerede eksisterende undersøgelser, som kan hjælpe en med opbygningen. Fordelen ved at
________________________________________________________________________________________
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 13 af 109