Bacheloropgave1 - Forskning

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester
Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008
9.3. Skal oplevelser være en del af folkebiblioteket?
I afsnit 7.4. gør vi det klart, at oplevelsesteori kan tilbyde biblioteket nogle redskaber, som kan
bruges til at påvirke brugernes adfærd, når de benytter biblioteket. Det man som bibliotek skal
gøre op med sig selv, er hvorvidt man vil tænke på folkebiblioteket som en virksomhed, der skal
”sælge” et produkt og dermed konkurrere med andre virksomheder, eller om man ønsker at
fastholde et billede af biblioteket som en traditionel kulturinstitution. Måske kan man gøre begge
dele? Ved at implementere få, velovervejede oplevelsesbaserede elementer i biblioteksrummet,
kan man opnå en vis effekt i forhold til brugernes adfærd. Faktum er, at bibliotekerne konkurrerer
med kommercielle virksomheder omkring brugernes opmærksomhed, derfor mener vi, at en
revision af biblioteket som institution er nødvendig. Som tidligere nævnt i afsnit 7.4.3. mener
Schaltz at en satsning på digitale tilbud ikke er en modsætning til bøgerne, men at jo mere man
profilerer sine brede tilbud, jo mere låner man ud, også af bøgerne. Det er muligt, at dette vil
skabe stor modstand blandt bibliotekets egne medarbejdere og muligvis blandt bibliotekets mere
traditionsbundne brugere, men det er en kendsgerning, at mange folkebiblioteker lukker og har
strenge tider. På det grundlag, mener vi, at der under alle omstændigheder skal ske et eller andet
for at redde bibliotekerne, spørgsmålet er blot hvad løsningen er? Vi mener, at det er en god ide at
bevare biblioteket som den kulturinstitution, det er, men samtidig mener vi også, at bibliotekerne
bør være villige til at tage chancer. Britta Thuun-Petersen fortalte under vores besøg på Århus
Hovedbibliotek, at biblioteket tog en chance, da de opstillede sofaer i den rolige del af biblioteket.
Som sagt havde en del af personalet frygtet, at hjemløse muligvis vi bruge dem som soveplads,
men dette er ikke sket, og nu har biblioteket blot glæde af sofaerne. Endvidere fortalte Ove H.
Rasmussen fra Aalborg Hovedbibliotek, at da ”Zonen” første gang skulle prøves af, var personalet
betænkelige ved den utraditionelle opstilling. Han fortalte videre, at nu kan personalet ikke
forestille sig at undvære ”Zonen” som formidlingsredskab. Derfor mener vi, at Aalborg
Hovedbibliotek i deres fremtidige planlægning af indretningen, bør være villige til at tage risici,
fordi det er en måde, hvorpå man lærer og erfarer, men også skaber succes.
Nogle af de oplevelsesbaserede tiltag man kan indføre, er allerede brugt på flere folkebiblioteker.
Gennem vores tre casestudier har vi erfaret, at de hver især har brugt oplevelse som et
formidlingsredskab flere steder. I Hjørring har de, som nævnt, opstillet et stort grønt legetræ og
”Ordkløveren” i børneafdelingen. Disse kan være med til at skabe en oplevelse som brugerne ellers
ikke vil forvente. Ved at indføre nogle oplevelsesbaserede elementer har biblioteket formået at
gøre deres bogsamling mere interessant og gør en tur til biblioteket til noget særligt. I Århus har
de også valgt at indsætte nogle rent oplevelsesbaserede elementer i indretningen. Det drejer sig
her om ”Mindspot”, men også om deres projekt omkring forvandlingsrummet, hvor brugerne bliver
inddraget. På Aalborg Hovedbibliotek har de valgt at indføre det nye Nintendo Wii i
børneafdelingen, hvor man som bruger selv skal være aktiv. I voksenafdelingen har biblioteket
området med ”Zonen”, hvor man går på oplevelse. Desuden har de ofte arrangementer, hvor
brugeren ser biblioteket fra en anden vinkel. Disse tiltag er alle en del af den oplevelsesbaserede
formidling. Teknologi har ofte indflydelse på oplevelsesværdien, og da biblioteker dagligt arbejder
med teknologi, er det oplagt, at det er her man indfører oplevelser. Desuden er det tit i børne- og
ungdomsafdelingerne, man laver forsøg med oplevelsesbaseret formidling, mens voksenafdelingen
forbliver statisk. Man kunne muligvis fortsætte med at eksperimentere i børneafdelingerne, og så
efterfølgende udvide projektet til voksenafdelingerne, idet vi tror på, at også voksne er
interesserede i lærerig underholdning. (Jf. afsnit 7.4.)
Den almindelige dansker eksponeres dagligt for ca. 3000 budskaber. Derfor har de tendens til
bevidst at ignorere flere af budskaberne, hvis de ikke synes relevante for den enkelte. (jf. afsnit
7.4.1.) Grundet dette er mange blevet emotionelt demotiverede og reagerer derfor ikke på alle de
________________________________________________________________________________________
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 50 af 109