Bacheloropgave1 - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008 9.3. Skal oplevelser være en del af folkebiblioteket? I afsnit 7.4. gør vi det klart, at oplevelsesteori kan tilbyde biblioteket nogle redskaber, som kan bruges til at påvirke brugernes adfærd, når de benytter biblioteket. Det man som bibliotek skal gøre op med sig selv, er hvorvidt man vil tænke på folkebiblioteket som en virksomhed, der skal ”sælge” et produkt og dermed konkurrere med andre virksomheder, eller om man ønsker at fastholde et billede af biblioteket som en traditionel kulturinstitution. Måske kan man gøre begge dele? Ved at implementere få, velovervejede oplevelsesbaserede elementer i biblioteksrummet, kan man opnå en vis effekt i forhold til brugernes adfærd. Faktum er, at bibliotekerne konkurrerer med kommercielle virksomheder omkring brugernes opmærksomhed, derfor mener vi, at en revision af biblioteket som institution er nødvendig. Som tidligere nævnt i afsnit 7.4.3. mener Schaltz at en satsning på digitale tilbud ikke er en modsætning til bøgerne, men at jo mere man profilerer sine brede tilbud, jo mere låner man ud, også af bøgerne. Det er muligt, at dette vil skabe stor modstand blandt bibliotekets egne medarbejdere og muligvis blandt bibliotekets mere traditionsbundne brugere, men det er en kendsgerning, at mange folkebiblioteker lukker og har strenge tider. På det grundlag, mener vi, at der under alle omstændigheder skal ske et eller andet for at redde bibliotekerne, spørgsmålet er blot hvad løsningen er? Vi mener, at det er en god ide at bevare biblioteket som den kulturinstitution, det er, men samtidig mener vi også, at bibliotekerne bør være villige til at tage chancer. Britta Thuun-Petersen fortalte under vores besøg på Århus Hovedbibliotek, at biblioteket tog en chance, da de opstillede sofaer i den rolige del af biblioteket. Som sagt havde en del af personalet frygtet, at hjemløse muligvis vi bruge dem som soveplads, men dette er ikke sket, og nu har biblioteket blot glæde af sofaerne. Endvidere fortalte Ove H. Rasmussen fra Aalborg Hovedbibliotek, at da ”Zonen” første gang skulle prøves af, var personalet betænkelige ved den utraditionelle opstilling. Han fortalte videre, at nu kan personalet ikke forestille sig at undvære ”Zonen” som formidlingsredskab. Derfor mener vi, at Aalborg Hovedbibliotek i deres fremtidige planlægning af indretningen, bør være villige til at tage risici, fordi det er en måde, hvorpå man lærer og erfarer, men også skaber succes. Nogle af de oplevelsesbaserede tiltag man kan indføre, er allerede brugt på flere folkebiblioteker. Gennem vores tre casestudier har vi erfaret, at de hver især har brugt oplevelse som et formidlingsredskab flere steder. I Hjørring har de, som nævnt, opstillet et stort grønt legetræ og ”Ordkløveren” i børneafdelingen. Disse kan være med til at skabe en oplevelse som brugerne ellers ikke vil forvente. Ved at indføre nogle oplevelsesbaserede elementer har biblioteket formået at gøre deres bogsamling mere interessant og gør en tur til biblioteket til noget særligt. I Århus har de også valgt at indsætte nogle rent oplevelsesbaserede elementer i indretningen. Det drejer sig her om ”Mindspot”, men også om deres projekt omkring forvandlingsrummet, hvor brugerne bliver inddraget. På Aalborg Hovedbibliotek har de valgt at indføre det nye Nintendo Wii i børneafdelingen, hvor man som bruger selv skal være aktiv. I voksenafdelingen har biblioteket området med ”Zonen”, hvor man går på oplevelse. Desuden har de ofte arrangementer, hvor brugeren ser biblioteket fra en anden vinkel. Disse tiltag er alle en del af den oplevelsesbaserede formidling. Teknologi har ofte indflydelse på oplevelsesværdien, og da biblioteker dagligt arbejder med teknologi, er det oplagt, at det er her man indfører oplevelser. Desuden er det tit i børne- og ungdomsafdelingerne, man laver forsøg med oplevelsesbaseret formidling, mens voksenafdelingen forbliver statisk. Man kunne muligvis fortsætte med at eksperimentere i børneafdelingerne, og så efterfølgende udvide projektet til voksenafdelingerne, idet vi tror på, at også voksne er interesserede i lærerig underholdning. (Jf. afsnit 7.4.) Den almindelige dansker eksponeres dagligt for ca. 3000 budskaber. Derfor har de tendens til bevidst at ignorere flere af budskaberne, hvis de ikke synes relevante for den enkelte. (jf. afsnit 7.4.1.) Grundet dette er mange blevet emotionelt demotiverede og reagerer derfor ikke på alle de ________________________________________________________________________________________ Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 50 af 109
Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008 påvirkninger, der kommer udefra. Hvis man derfor vil formidle aktivt til brugerne, må man finde en anden måde at gøre det på. Som tidligere nævnt har den seneste hjerne og undervisningsteoretiske forskning vist, at forståelse og indlæring øges, når krop og bevægelse indgår i kommunikationen. Man skal derfor involvere brugerne i de formidlingssituationer, man ønsker at gennemføre. Jf. figur 5: OIM-modellen er det vigtigt, at den oplevelse man gerne vil give brugeren skaber indlevelse og dermed medlevelse, for at være sikker på, at budskabet bliver opfattet. Når budskabet involverer både krop og hjerte, påvirkes modtageren fysisk, mentalt og socialt, og dermed inddrages brugeren følelsesmæssigt i situationen. For at Aalborg Hovedbibliotek kan sende et positivt og vedvarende budskab til dets brugere, så de kommer oftere og bliver længere samt låner flere materialer med hjem, er det nødvendigt med brugerinddragelse. Brugerne skal involveres i planlægningen af bibliotekets tilbud og helst skal de fysisk og mentalt påvirkes i forsøget. Rent praktisk bør de satse på at skabe ”oaser” og oplevelsesrum, hvor al anden støj holdes ude. Nu hvor vi ved hvilken retning, vi gerne vil have, at biblioteket bevæger sig i, vil vi forsøge at indsætte biblioteket som virksomhed i oplevelseskompasset. (jf. figur 4.) Da biblioteket ikke er en ren oplevelseproducent, har vi valgt ikke at placere folkebiblioteket i den venstre halvdel af kompasset. Derimod placerer vi den i den højre side, da vi klassificerer folkebiblioteket som værende i en anden branche. Vi mener desuden, at biblioteket i øjeblikket ikke har en særlig høj oplevelsesværdi, så derfor må den placeres under den horisontale akse. Figur 8: ”Oplevelseskompasset med egne ændringer” (Lund et al., 2005, s.24) Biblioteket er, ifølge vores analyse, i øjeblikket på vej op ad den vertikale akse, idet mange biblioteker, som sagt, begynder at afprøve mere oplevelsesbaseret formidling. Aalborg Hovedbibliotek har, planer om at indføre ”Det tematiserede bibliotek”, hvilket sikkert vil give det højere oplevelsesværdi. Vi mener dog, at denne udvikling kan hjælpes på vej af nogle indretningsmæssige ændringer ud over dem de selv har planer om at indføre. Da planerne ikke er færdigudformede fra bibliotekets side, kan vi ikke vide om vores planer overlapper hinanden. ________________________________________________________________________________________ Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 51 af 109
Page 1 and 2: Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 49: Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 101 and 102:
Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109:
show all

Bacheloropgave1 - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?