Bacheloropgave1 - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008 At tiltrække Aalborgs studerende: Ud fra vores personas ved vi, at studiepladser er nødvendige for de studerende i byen. Derfor skal biblioteket som videnscenter satse på en indretning, hvor der indgår tiltrækkende studiepladser med trådløst Internet. Disse pladser bør være forholdsvis afskærmede, så de studerende kan arbejde uforstyrret, og ikke generer de øvrige brugere. Pladserne behøver ikke at være samlet det samme sted alle sammen, og bør kunne benyttes af andre brugere til fordybende formål. Vi mener, at en løsning kunne være at etablere trådløst Internet over hele biblioteket, hvilket de også har på Århus Hovedbibliotek. Selvfølgelig er denne løsning meget ressourcekrævende. Til gengæld vil det virke tiltrækkende på mange studerende og derved kan man muligvis øge besøgstallet. Oveni dette er de faste computere, som har adgang til Internet, spredt over hele biblioteket. Kun i afdelingen for ”Natur og Teknik”, er der flere computere samlet ét sted. Dette gør, at det kan være svært at finde en computer. Hvis man som studiegruppe ønsker at slå sig ned ved en computer, kommer man højst sandsynligt til at forstyrre de andre besøgende. Derfor foreslår vi, at man kan bruge nogle af de overdækkede områder, som grænser op til det store centrale rum, til studiepladser. Endvidere viser ”Mindspot” projektet i Århus, jf. afsnit 8.2., at miljøet og indretningen betyder noget for brugen af området. Derfor vil vi opfordre til, at man forsøger at etablere en hyggelig atmosfære i de områder, man påtænker som studiepladser. Evt. kan man indsætte sofaer, som man ligeledes har gjort det på Århus Hovedbibliotek. Bibliotekarens placering i rummet: Via vores anvendte personas, er vi klar over at biblioteket som informationscenter er vigtigt. Ud fra bl.a. familien Jaffa og Mads Brian Olsen, kan vi se, at der er behov for at biblioteket stiller offentlige materialer til rådighed. Her tænker vi især på brochurer, pjecer og Internetadgang, der oplyser brugerne om samfundsrelevante emner. Desuden er det vigtig med synlige referencediske, hvor brugerne kan få hjælp til diverse problemer. Vi mener, at disse bør være hæve-sænke borde, hvor bibliotekarerne kan stå op og tage imod brugerne. Dette påpegede Britta Thuun-Petersen under vores besøg i Århus, og hun understregede at intet personale i butikker sidder bag en disk og venter på at kunderne skal henvende sig. De er ude at opsøge kunderne og står op når de skal vejlede. Denne udvikling er ønskværdig på Aalborg Hovedbibliotek, da det vil passe med vores mål om inddragelse af dele af oplevelsesteorien. At lede brugerne rundt på biblioteket: I dette center er det også vigtigt for biblioteket med informerende skiltning, som gør det nemmere at finde rundt. En personas som Eva Madsen vil have besvær med at finde oplysningerne på en skærm eller læse bogstaverne hvis de er for små. Derfor foreslår vi, at man i indgangspartiet opstiller en tydelig informationstavle med store bogstaver, så man allerede fra starten får overblik over hvilke muligheder man har på biblioteket. Udover dette vil det være en god ide med en tydelig skiltning til de enkelte afdelinger, især dem der ligger lidt afsides. Hvis man bruger hovedindgangen, er det ikke sikkert, at man er klar over, at man kan bevæge sig ind i caféen indefra selve biblioteket. Nogle kan måske få den idé, at caféen ingen sammenhæng har med resten af biblioteket, hvis de blot bruger den direkte fra gågaden. Derfor er tydelig skiltning vigtigt, så den enkelte bruger bliver vejledt mest optimalt. Som socialcenter er det vigtigt at rådgive brugerne i den henseende, de måtte ønske det, så her kan igen nævnes servicen med at Advokatvagten kommer. Når Advokatvagten ugentligt stiller sig til rådighed for brugerne på biblioteket, er vedkommende som regel placeret i den travle gang ved udlånsautomaterne. Dette finder vi ikke optimalt, da folk muligvis ønsker at konsultere denne person med ømtålelige emner. Mht. at være et informationscenter, er dette tilbud et godt initiativ til borgerne, vi ønsker blot at placere det et mere diskret sted i biblioteksrummet. ________________________________________________________________________________________ Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 54 af 109
Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008 Arrangementer i glashjørnet: En stor del af vores personas vil være interesserede i biblioteket som kulturcenter. Her er det især forskellige arrangementer og udstillinger der er i centrum. Mht. arrangementer har biblioteket brug for mere plads i glashjørnet, hvor de bliver afholdt nu. Enten skal man gøre denne plads større eller placere denne funktion et andet sted. Med fleksible hylder kan denne plads nemt udvides, så der er plads til flere mennesker. Disse arrangementer og udstillinger er vigtige i sammenhæng med oplevelsesbaseret formidling. Her har man mulighed for at påvirke brugernes opfattelse af biblioteket i en mere positiv retning, da det kræver både indlevelse og medlevelse at få udbytte af disse tilbud. Vi vil ikke røre ved typen af arrangementer, men vi vil anbefale, at man ligger mere vægt på udstillinger i biblioteksrummet. I Hjørring har de afgrænset udstillinger vha. lys, hvilket selvfølgelig kan være svært at arrangere i Aalborg, men man kan forestille sig, at udstillingerne kan flyttes ind i det store hovedrum. På denne måde vil flere folk lægge mærke til dem, og hvis man udstiller andet end bøger, vil man måske tiltrække flere brugere. Man kan lave aftaler med lokale kunstnere eller man kan samarbejde med lokale butikker. Vi forestiller os, at man kan kombinere en billedudstilling med en reklame. F.eks. kan en lokal kunstner udstille sine billeder, mens der er opstillet relevante bøger omkring emnet. Det kan f.eks. være bøger om, hvordan man selv kreerer sine egne billeder, og så forestiller vi os, at man kan få relevante materialer sponsoreret til brug i udstillingen, eksempelvis af en lokal butikskæde som ”Søstrene Grene”. 25 Der kan imidlertid være problemer forbundet med at gøre reklame for det lokale erhvervsliv i udstillinger, da det kan få biblioteket til at fremstå som reklamesøjler. Derfor er det noget, som Hovedbibliotekets ledelse skal tage stilling til. Dog har de tidligere modtaget et bordfodboldsspil fra Aab, så spørgsmålet er i hvilket omfang biblioteket er villig til at indgå aftale med erhvervsdrivende. Hvis man ikke har lyst til at samarbejde med erhvervslivet, kan man måske samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, og arrangere udstillinger der både involverer relevante materialer samt reklamer for institutionerne og deres kurser. Generelle forslag: Indretningen på Aalborg Hovedbibliotek bør som det vigtigste være fleksibel. Børge Søndergård sagde, under vores besøg i Hjørring, at man ikke kan forberede biblioteksindretningen til fremtiden, men man kan gøre det forandringsparat, så man er forberedt, når man kan se ændringer forude. Dette mener vi, at Aalborg bør tage til sig, fordi det er umuligt at spå om fremtiden. Man kan gøre sig nogle overvejelser, men i det fleste tilfælde er man nødt til at vente og se hvordan udviklingen melder sig. Selvom biblioteket skal være fleksibelt, er der alligevel nogle ting, som med fordel kan ændres. Generelt bør reolerne være lavere for at brugerne har materialerne i øjenhøjde. Desuden bør man så vidt muligt formidle en del af materialet med forsiden ud af. Dette gør man i større eller mindre grad på alle tre biblioteker, og det vil få brugerne til at lægge mærke til flere materialer og muligvis tage dem med hjem. Vi ved, at der kan opstå pladsmangel ved dette tiltag, men biblioteket må gøre op med sig selv hvilken strategi de vil satse på. Vil man have så mange materialer fremme som muligt, eller vil man formidle et mindre antal på en bedre måde? I Århus forsøger man at lave en gylden mellemvej. De formidler nogle bøger med forsiden udad, mens andre er stillet op på traditionel vis. I indretningen kan det være en udfordring at have så mange bøger fremme med forsiden udad. Man kan måske gøre som i Århus hvor de har rykket nogle materialer tæt sammen for at gøre plads til afslappende 25 Søstrene Grene blev startet i Århus af de to Grene søstre i 1973. Søstrene Grene var den første discountbutik i Danmark. Varesortimentet var dengang (for en stor dels vedkommende) typiske prisfølsomme partivarer som kaffe, snaps o. lign. Senere begyndte ambitionsniveauet at stige og der kom mere fokus på den æstetik i præsentationen af varerne, som i dag kendetegner Søstrene Grene. (Søstrene Grene, 2008) ________________________________________________________________________________________ Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 55 af 109
Page 1 and 2:
Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 3 and 4: Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 53: Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109:
show all

Bacheloropgave1 - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?