Bacheloropgave1 - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008 opstille sine egne profiler, er at man får lavet et skarpt, lokalt brugergalleri, skræddersyet til netop ens eget bibliotek. Når man opbygger personas, kan man tage udgangspunkt i: (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 6) Lokale befolkningsstatistikker (Eksempelvis aldersfordeling og uddannelsesniveau) Statistiske oplysninger om kulturvaner. Brugerundersøgelser, som viser forskellige brugergruppers biblioteksbehov. (Eksempelvis spørgeskema eller interviews) Vigtige data om lokalsamfundet Kendskab til sociologiske grundbegreber og generel samfundsudvikling Roskilde Bibliotekerne har imidlertid opbygget et antal personas som man frit kan benytte, og som man kan tilpasse eller supplere med flere til ens eget bibliotek efter behov. Rent praktisk kan man anvende de relevante personas på flere måder, hvad enten de er hjemmelavede eller taget fra Roskilde Biblioteks udvalg. De kan for eksempel bruges til fælles brainstorm om, hvad der skal til for at det tilbud, man er ved at udvikle, henvender sig direkte til den anvende persona. Metoden er altså et nyttigt, retningsgivende redskab i arbejdet med udvikling af tilbud til bibliotekets brugere. (Ringsted Bibliotek & Roskilde Bibliotekerne, 2007, s. 7) ________________________________________________________________________________________ Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 14 af 109
Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008 7.4. Oplevelsesteori: Som forbrugere i det 21. århundrede vælger folk at bruge stadig flere midler på oplevelser. Heraf er der opstået et begreb ved navn oplevelsesøkonomi. Det handler, som med enhver anden slags økonomi, om virksomheders produktivitet og profitoptimering, men det er en speciel form for effektivitetstankegang, hvor der ikke blot skal produceres varer, men også skabes og integreres drama, pirring, overraskelse, fornyelse, image og identifikation i produkterne. Der skal ganske enkelt vækkes følelser hos forbrugeren. Måske kan oplevelsesteori tilbyde biblioteket nogle redskaber, der kan bruges til at regulere brugernes adfærd, når de træder ind på biblioteket, men for eventuelt at kunne benytte denne tilgang til tingene i en biblioteksfaglig sammenhæng, må man tænke på biblioteket som en virksomhed, der skal ”sælge” et produkt og dermed konkurrere med andre virksomheder, for at man kan få noget ud af teorien. Baggrunden for den stigende efterspørgsel på oplevelser, skal findes i den generelle samfundsudvikling. I den vestlige verden har der været en kolossal velstandsstigning igennem de sidste 100 år, og som følge heraf har forbruget ændret sig. Oveni dette har forbrugerne fået meget mere ferie og fritid, og der bruges derfor flere penge til dette. Derudover er der også en tendens til at ville signalere, hvem man er, og det forventes at ville komme til at betyde mere i fremtiden. Da folkebiblioteker er offentlige institutioner, støttes af offentlige midler og skal leve op til en række politiske målsætninger, er de ikke decideret i fokus i bogen ”Følelsesfabrikken” fra 2005, som er udgangspunkt for dette teoriafsnit, men alligevel er oplevelsesøkonomi muligvis lige så relevant for dem som for kommercielle institutioner. Dette understøttes også af det faktum, at folkebiblioteker arbejder med teknologi i dagligdagen, og netop teknologien har indflydelse på virksomhedens muligheder for at skabe oplevelser. (Lund et al., 2005, s. 10-14) Oplevelsesøkonomiens forståelsesramme: Oplevelsesøkonomiens formål er, at forbrugeren skal opleve og føle. Selve oplevelsen kan være en særlig begivenhed eller blot et kort øjeblik. Man kan tale om et kompas, hvor man som producent kan indsætte sin virksomhed i forhold til formålet med oplevelsen, og i forhold til hvor høj eller lav oplevelsesværdi produktet/servicen har. I figur 4: Oplevelseskompasset, kan man se en række eksempler på virksomheder, der hver især tilbyder oplevelser i en eller anden form. Alt efter hvilken type oplevelse de tilbyder, er de indsat i et kompas, der viser hvordan de prioriterer oplevelsesværdien i forbindelse med deres produkt. Oven i dette har de ikke vurderet, hvorvidt oplevelsen er god eller mindre god, men har i stedet bl.a. fokuseret på, hvorvidt oplevelsen forudsætter en aktiv deltagelse fra forbrugerens side. Desuden skal kompasset anvendes som oplæg til diskussion. Et eksempel som kan vise hvorledes kompasset er udformet er f.eks. forlystelsesparken Tivoli. Det er en virksomhed, der er en ren producent af oplevelser, og som har en relativt høj oplevelsesværdi. Et andet eksempel er en virksomhed som Perchs Thehandel, som er placeret i det nordøstlige hjørne, fordi den sælger forskellige thesorter, men også giver forbrugeren en oplevelse med i handlen. F.eks. fylder forretningen 170 år i år, og i den forbindelse byder de på thesmagning, musik og andre oplevelser. (Perchs Thehandel, 2008) Det interessante spørgsmål i denne sammenhæng er så egentlig, hvor man eventuelt skulle placere bibliotekerne i kompasset, hvis det da overhovedet skal placeres i det? ________________________________________________________________________________________ Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 15 af 109
Page 1 and 2: Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 13: Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 65 and 66:
Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6.
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109:
show all

Bacheloropgave1 - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?