Bacheloropgave1 - Forskning

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester
Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008
7.4. Oplevelsesteori:
Som forbrugere i det 21. århundrede vælger folk at bruge stadig flere midler på oplevelser. Heraf
er der opstået et begreb ved navn oplevelsesøkonomi. Det handler, som med enhver anden slags
økonomi, om virksomheders produktivitet og profitoptimering, men det er en speciel form for
effektivitetstankegang, hvor der ikke blot skal produceres varer, men også skabes og integreres
drama, pirring, overraskelse, fornyelse, image og identifikation i produkterne. Der skal ganske
enkelt vækkes følelser hos forbrugeren. Måske kan oplevelsesteori tilbyde biblioteket nogle
redskaber, der kan bruges til at regulere brugernes adfærd, når de træder ind på biblioteket, men
for eventuelt at kunne benytte denne tilgang til tingene i en biblioteksfaglig sammenhæng, må
man tænke på biblioteket som en virksomhed, der skal ”sælge” et produkt og dermed konkurrere
med andre virksomheder, for at man kan få noget ud af teorien.
Baggrunden for den stigende efterspørgsel på oplevelser, skal findes i den generelle
samfundsudvikling. I den vestlige verden har der været en kolossal velstandsstigning igennem de
sidste 100 år, og som følge heraf har forbruget ændret sig. Oveni dette har forbrugerne fået
meget mere ferie og fritid, og der bruges derfor flere penge til dette. Derudover er der også en
tendens til at ville signalere, hvem man er, og det forventes at ville komme til at betyde mere i
fremtiden. Da folkebiblioteker er offentlige institutioner, støttes af offentlige midler og skal leve op
til en række politiske målsætninger, er de ikke decideret i fokus i bogen ”Følelsesfabrikken” fra
2005, som er udgangspunkt for dette teoriafsnit, men alligevel er oplevelsesøkonomi muligvis lige
så relevant for dem som for kommercielle institutioner. Dette understøttes også af det faktum, at
folkebiblioteker arbejder med teknologi i dagligdagen, og netop teknologien har indflydelse på
virksomhedens muligheder for at skabe oplevelser. (Lund et al., 2005, s. 10-14)
Oplevelsesøkonomiens forståelsesramme:
Oplevelsesøkonomiens formål er, at forbrugeren skal opleve og føle. Selve oplevelsen kan være en
særlig begivenhed eller blot et kort øjeblik. Man kan tale om et kompas, hvor man som producent
kan indsætte sin virksomhed i forhold til formålet med oplevelsen, og i forhold til hvor høj eller lav
oplevelsesværdi produktet/servicen har. I figur 4: Oplevelseskompasset, kan man se en række
eksempler på virksomheder, der hver især tilbyder oplevelser i en eller anden form. Alt efter
hvilken type oplevelse de tilbyder, er de indsat i et kompas, der viser hvordan de prioriterer
oplevelsesværdien i forbindelse med deres produkt. Oven i dette har de ikke vurderet, hvorvidt
oplevelsen er god eller mindre god, men har i stedet bl.a. fokuseret på, hvorvidt oplevelsen
forudsætter en aktiv deltagelse fra forbrugerens side. Desuden skal kompasset anvendes som
oplæg til diskussion. Et eksempel som kan vise hvorledes kompasset er udformet er f.eks.
forlystelsesparken Tivoli. Det er en virksomhed, der er en ren producent af oplevelser, og som har
en relativt høj oplevelsesværdi.
Et andet eksempel er en virksomhed som Perchs Thehandel, som er placeret i det nordøstlige
hjørne, fordi den sælger forskellige thesorter, men også giver forbrugeren en oplevelse med i
handlen. F.eks. fylder forretningen 170 år i år, og i den forbindelse byder de på thesmagning,
musik og andre oplevelser. (Perchs Thehandel, 2008) Det interessante spørgsmål i denne
sammenhæng er så egentlig, hvor man eventuelt skulle placere bibliotekerne i kompasset, hvis det
da overhovedet skal placeres i det?
________________________________________________________________________________________
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 15 af 109