Bacheloropgave1 - Forskning

Sofie Pedersen, Bacheloropgave, 6. semester
Ditte Hertzum og Tina Andersen d. 29/05-2008
man gerne sætte sit eget personlige præg på tingene. Dette er også et element, som man
arbejder med i bogen ”Creative Man” fra 2004. Der opstår ifølge bogen nye tendenser, når behov
møder nye muligheder, og det er så et spørgsmål, om det er en logik som bibliotekerne kan
arbejde med? Når samfundet tilsyneladende har ændret sig i en sådan retning, at mennesket er
blevet rigere og har flere penge at bruge på sig selv og dermed på oplevelser, er det så noget,
som bibliotekerne skal medregne i deres bibliotekstilbud?
Mht. fællesskab, så er nicheorienteringen og ønsket om at være unik måske stærke elementer,
men mennesket har stadig behov for at tilhøre et fællesskab. Det kan især være omkring mere
eller mindre specielle interesserer, og vha. Internettet er det nu muligt for alle at deltage i mange
forskellige former for sociale fællesskaber alt efter interesser. Denne tendens udnyttes allerede i
dag i en række brancher for at skabe emotionelle oplevelser for forbrugeren.
Oplevelsesøkonomi har altså stor mangfoldighed i dagens Danmark, og det er ikke blot herhjemme
tendensen viser, at mennesker ønsker at opleve mere. For evt. at kunne imødekomme disse
tendenser i en biblioteksfaglig sammenhæng, kan man overveje, hvorvidt nogle af den
kommercielle verdens erfaringer kan anvendes. ”Følelsesfabrikken” nævner 4 temaer, som kan
være med til at styrke danske virksomheders, herunder muligvis også de danske folkebibliotekers,
muligheder i oplevelsesøkonomien. Det drejer sig om: (Lund & Nielsen mfl. 2005, s. 230-332)
1. Professionalisering: For at kunne imødekomme de nye behov er det nødvendigt, at der
sker en øget professionalisering af de i forvejen kreative virksomheder. Der skal en
mentalitetsændring til for at de medarbejdere og virksomheder begynder at se ud over den
kunstneriske stolthed og faglighed, der har en tendens til at skygge for de økonomiske
perspektiver. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at man ikke ser de
forretningsmæssige aspekter som noget, man for enhver pris bør undgå.
2. Imødekomme forbrugernes behov: Danske virksomheder har et godt kendskab til
forbrugerne og deres ønsker, og i takt med at forbrugermønstrene ændrer sig fra
behovsdækkende til oplevelsessøgende, bliver der større efterspørgsel efter oplevelsesrige
produkter og services, der er skræddersyede til de enkelte forbrugersegmenter. Hvis man
er opmærksom på at indarbejde brugerdreven innovation og yderligere tilpasse dem
forbrugerne, kan man vinde større markedsandele.
3. Global indsigt: Man kan se ud over sine egne grænser, når det drejer som af eksport af
oplevelsesorienterede produkter. For kreative erhverv handler det i høj grad om netværk
og om at blive set de rigtige steder.
4. Samarbejde mellem brancher: Danske virksomheder (og muligvis danske
folkebiblioteker) bør være opmærksomme på at udnytte eventuelle synergieffekter. Der
findes eksempler på samarbejder mellem brancher, hvis produkter komplimenterer
hinanden i forbrugerens oplevelse. Det kan f.eks. være designeren, der samarbejder med
butikken om at skabe et oplevelsesrigt miljø.
En central pointe i denne teorisammensætning, er at den forbrugs- og samfundsudvikling, der har
bragt oplevelser og anden identitetsskabende forbrug på banen, vil tage til i styrke i de kommende
år. Velstanden vil efter al sandsynlighed forsat stige, og det vil blandt andre give virksomhederne
oplevelsesøkonomiske muligheder. (Lund et al., 2005)
________________________________________________________________________________________
Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 20 af 109