de danske landanlæg

4. Realrenten og broselskabernes økonomi
4.1 Indledning
En central forudsætning ved fremadrettede analyser af broselskabernes
finansielle bæredygtighed har været og er fortsat de forudsætninger,
der lægges til grund om den forventede realrente. Det skyldes,
at der opereres med tilbagebetalingstider for lån til dækning af
anlægsudgifterne på adskillige ti-år.
Når det er realrenten, d.v.s. renten korrigeret for den forventede fremtidige
inflation, og ikke den nominelle rente, der indgår i vurderingerne
hænger det sammen med, at de indtægtsstrømme, der skal anvendes
til dækning af renter og afdrag på lånene, forudsættes indekseret
med prisudviklingen. Forudsætningen om prisreguleringen af takster
m.v. er derfor ligeledes af helt afgørende betydning for økonomien i
den faste forbindelse.
I det følgende redegøres først for det historiske forløb i Øresund broselskaberne
frem til og med 2001. Dernæst vurderes realrenteforudsætningen
i et fremadrettet perspektiv. Bilag 6 indeholder en mere
udbygget analyse.
4.2 Forløbet for realrenterne i broselskaberne frem til og med 2001
I forbindelse med vedtagelsen i 1991 af lov om anlæg af Øresundsforbindelsen
indgik i de økonomiske kalkuler en realrenteforudsætning
på 5 pct. p.a. Dette svarede til den forudsætning, der på daværende
tidspunkt blev lagt til grund i A/S Storebælt.
I november 1993 blev det besluttet at sænke realrenteforudsætningen
for Øresundsbro Konsortiet fra 5 til 4 pct. p.a. En tilsvarende ændring
skete for A/S Øresund.
A/S Storebælt fastholdt på daværende tidspunkt forudsætningen om
en realrente på 5 pct. p.a. Først med virkning for 1997 blev realrenten
for Storebæltsforbindelsen sænket til 4 pct. p.a. Det skal bl.a. ses i
lyset af, at låntagningen til Storebælt var blevet påbegyndt tidligere
(fra slutningen af 80´erne), hvor niveauet for realrenten var højere.
27 Udredning af økonomien i A/S Øresundsforbindelsen (de danske landanlæg)