de danske landanlæg

2. Udviklingen i forudsætninger m.v. for Øresundsforbindelsens
økonomi.
2.1 Vedtagelse af anlægsloven (1991)
Følgende økonomiske forudsætninger lå til grund for vedtagelsen af
lov om anlæg af Øresundsforbindelsen i 1991:
Anlægsomkostningerne for Øresundsforbindelsen (kyst-til-kyst) var
budgetteret til 11,7 mia. kr. ekskl. moms og byggerenter, opgjort i juli
1990-prisniveau.
Etableringen af de danske landanlæg var budgetteret til 3,2 mia. kr.,
hvoraf jernbaneanlæggene udgjorde ca. 2,6 mia. kr. og motorvejsanlæggene
ca. 0,6 mia. kr.
De svenske anlægsudgifter til tilslutningsanlæg var budgetteret til
1,95 mia. skr.
Den samlede anlægsudgift for Øresundsforbindelsen, incl. de danske
og svenske landanlæg var således budgetteret til ca. 16,9 mia. kr.
Vejtrafikken over broen var i åbningsåret anslået til gennemsnitlig 8-
10.000 køretøjer pr. dag og godstrafikken til 10-11 mio. tons pr. år,
heraf ca. halvdelen med jernbane. Persontrafikken med jernbane var
anslået til 6-7 mio. rejsende pr. år. Indtægterne fra forbindelsens vejdel
var i åbningsåret budgetteret til godt 1 mia. kr. (juli 1990 prisniveau,
svarende til ca. 1,25 mia. kr. i 2001 prisniveau 2 ). Indtægterne
fra jernbanedelen var i den dansk-svenske regeringsaftale fra marts
1991 fastlagt til 300 mio. danske kr. (1991 priser), ligeligt fordelt på
betaling fra de danske og svenske jernbaneselskaber. Med de anvendte
forudsætninger for trafikomfang, takster og anlægsudgifter
samt driftsudgifter var det påregnet, at hele anlægget (incl. landanlæg)
kunne tilbagebetales på 30 år. Der blev anvendt en realrente på
5 pct. ved de økonomiske kalkuler ved lovens vedtagelse i 1991.
2 Fremskrevet med udviklingen i det danske forbrugerprisindeks.
4 Udredning af økonomien i A/S Øresundsforbindelsen (de danske landanlæg)