de danske landanlæg

- 2 -
Domstolen har i den forbindelse udtalt, at en virksomhed, der udøves af en privatperson,
ikke er fritaget for moms, blot fordi virksomheden består i at foretage handlinger, som
henhører under den offentlige myndigheds prærogativer. Hvis en stat overlader afgiftsopkrævning
til en selvstændig tredjemand, vil fritagelsen efter art. 4, stk. 5, ikke finde
anvendelse, da opkrævningen ikke foretages af et offentligretligt organ, der er integreret
i det offentliges forvaltningsapparat. Der er derimod tale om en selvstændig økonomisk
virksomhed, som udøves inden for rammerne af et liberalt erhverv.
2) Virksomheden skal varetages i egenskab af offentlig myndighed.
Virksomhed skal udøves på grundlag af det offentligretlige organs særlige retlige status.
Virksomhed, som udøves på samme retlige vilkår, som gælder for private erhvervsdrivende,
er ikke omfattet af fritagelsen.
5. Det følger af dommen, at virksomhed, der består i at stille vejanlæg til rådighed for brugere
mod betaling af vejafgift, kan være omfattet af afgiftsfritagelsen i art. 4, stk. 5, hvis virksomheden
udøves af et offentligretligt organ.
I Grækenland og Holland udøves virksomhed bestående i at stille vejanlæg til rådighed for
brugerne ubestridt af offentligretlige organer. Virksomheden er derfor momsfritaget, hvis den
udøves på grundlag af disse organers særlige retlige status. I retssagerne har Kommissionen
ikke godtgjort, at de offentligretlige organer i de to lande handler på samme betingelser som
private erhvervsdrivende. Som følge heraf har domstolen frifundet landene. Tilsvarende er
Storbritannien og Frankrig blevet frifundet i det omfang vejanlæg stilles til rådighed af offentligretlige
organer.
Imidlertid er der også private erhvervsdrivende i Storbritannien, Irland og Frankrig, der stiller
vejanlæg til rådighed mod betaling. I disse tilfælde finder afgiftsfritagelsen efter art. 4, stk. 5,
ikke anvendelse. De tre lande blev derfor dømt for at have overtrådt sjette momsdirektiv, fordi
der skulle have været opkrævet moms af vejafgift.
5. Domstolen har endvidere fastslået, at vejafgift ikke kan momsfritages efter direktivets artikel
13, punkt B, litra b) om “udlejning af fast ejendom”. Ifølge domstolen skal“udlejning af fast
ejendom” fortolkes indskrænkende, da der et tale om en undtagelse fra det almindelige princip
om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig
person. Adgang til vejanlæg mod betaling af en afgift er ikke omfattet af begrebet udlejning,
hvor varigheden af udnyttelsen af en fast ejendom er et afgørende forhold.