de danske landanlæg

For at løse dette juridiske problem valgte den svenske stat – via
SVEDAB´s formelle ejere, Banverket og Vegverket – i 2001 kontant
at indskyde et aktieejerindskud på 171 mio. SEK for at dække underskuddet
for 2000.
Det er senere besluttet, at problematikken vedrørende SVEDAB´s
negative egenkapital skal løses ved at den svenske stat indskyder en
særlig kapitaldækningsgaranti (kaldet en revers), således at der ikke
fremover vil ske tilførsel af likvide midler. Det allerede modtagne aktieejertilskud
på 171 mio. SEK forventes tilbagebetalt.
5.4 Følsomhedsberegninger
Som tidligere nævnt er rentabilitetsberegningerne meget afhængige
af de valgte forudsætninger, hvoraf de vigtigste er udviklingen i vejtrafikindtægterne
og realrenten. For begge disse parametres vedkommende
gælder, at der, især som følge af den meget lange tidshorisont
for beregningerne, er en betydelig usikkerhed med hensyn til
de valgte forudsætningers validitet. For at illustrere disse usikkerheder
er der gennemført et antal følsomhedsberegninger, hvor konsekvensen
af ændringer i forudsætningerne belyses.
Hvad angår den langsigtede trafikudvikling er beregningerne gennemført
under anvendelse af de fire forskellige scenarier, der er nærmere
beskrevet i afsnit 3.1.3.
Betragtes først Øresundsbro Konsortiet, fremgår de beregnede tilbagebetalingstider
under alternative antagelser om realrente og trafikudvikling
af nedenstående tabel 5.3 på næste side.
De anførte tilbagebetalingstider er regnet fra åbningen af kyst-til-kyst
forbindelsen den 1. juli 2000.
Som det fremgår af tabel 5.3 er Øresundsbro Konsortiet temmelig robust
over for ændrede forudsætninger. Det skyldes at en forringet
økonomi i Konsortiet i første række påvirker mulighederne for at betale
udbytte til moderselskaberne. Udbyttemekanismen fungerer som
en slags ”buffer” for Konsortiet, hvorved Øresundsprojektets følsomheder
især bliver synlige i moderselskaberne.
37 Udredning af økonomien i A/S Øresundsforbindelsen (de danske landanlæg)