de danske landanlæg

opgøres under ét, og at der dermed kun betales skat af en eventuel netto
positiv indkomst.
Sambeskatning kan samtidig medvirke til, at underskud i underskudsgivende
selskaber ikke fortabes på grund af ovenfor beskrevne forældelsesregler.
Allerede med virkning fra regnskabsåret 1996 valgte Sund & Bæltkoncernen
at lade koncernens selskaber sambeskatte, da der i visse scenarier
for selskabernes økonomi var risiko for, at der kunne fortabes skattemæssige
underskud i selskaberne på trods af de forlængede fremførselsregler.
Sambeskatningen ville kunne medvirke til at reducere denne risiko.
3. Regnskabsmæssige konsekvenser af sambeskatning
I forbindelse med sambeskatningen blev det besluttet, at nettoskatten
skulle fordeles efter følgende princip imellem selskaberne:
”Nettoskatten for de sambeskattede selskaber fordeles forholdsmæssigt på
de overskudsgivende selskaber, og de selskaber, der har opnået en besparelse
ved anvendelse af skattemæssige underskud i andre selskaber, betaler
et sambeskatningsbidrag til disse, svarende til det anvendte underskud
gange selskabsskattesatsen.”
Konkret bevirker dette fordelingsprincip, at et overskudsgivende selskab
betaler den/de underskudsgivende selskaber for skatteværdien af det udnyttede
underskud.
4. Den konkrete problemstilling
I forbindelse med de nuværende økonomiske udsigter for A/S Øresund
kan sambeskatningen få en væsentlig effekt på tilbagebetalingstiden i A/S
Øresund, da A/S Storebælt samtidig har et stort fremtidigt indtjeningspotientale.
A/S Storebælt vil således kunne udnytte de skattemæssige underskud
i A/S Øresund.
Med de nuværende udsigter for økonomien i de to selskaber, og på trods
af sambeskatningen vil selskaberne ikke kunne udnytte alle skattemæssige
underskud. Prognoserne viser, at de to selskaber vil tabe knap 5 mia.
kr. i skattemæssige underskud. Underskud der kan henføres til perioden
1997-2001, og som ikke kan nå at blive anvendt inden for 15-års fristen.
14. marts 2002
MH/mh1209
J.nr. 104.01