de danske landanlæg

Bilag 6
Baggrund for overvejelser om realrenteforudsætninger i A/S Øresund og Øresundsbro
Konsortiet
1.1 Udredningens formål
Ved opgørelse af rentabiliteten og tilbagebetalingstider i A/S Øresund og Øresundsbro Konsortiet
er de forudsætninger, som lægges til grund for den fremtidige realrente, af central betydning. Det
skyldes, at broprojekterne er kendetegnede ved høj kapitalintensitet og en ganske lang tidshorisont.
Når det er den forventede realrente, dvs. den forventede rente korrigeret for den fremtidige inflation,
og ikke den forventede nominelle rente, der indgår i vurderingerne, hænger det sammen med,
at de indtægtsstrømme, der skal anvendes til dækning af renter og afdrag på lånene, forudsættes
indekseret med prisudviklingen. Den anvendte realrente skal således i højere grad afspejle selskabernes
forventede reale finansieringsrente frem for en egentlig samfundsmæssig kalkulationsrente.
Bemyndigelsen til at fastsætte den relevante realrente ved regnskabsaflæggelse i broselskaberne
ligger udelukkende hos selskabernes bestyrelser. Selskaberne anvender og har siden 1994 anvendt
en realrenteforudsætning på 4 pct. En realrente på 4 pct. kan betragtes som en forholdsvist
konservativ forudsætning, der skal ses i lyset af den usikkerhed, som i sagens natur ligger i forudsigelser
så mange år frem i tiden.
Baseret på den historiske udvikling og fremtidige forventninger vil en mindre konservativ forudsætning
tilsige en realrente på 3½-3 ¾ pct.
1.2 Rentebestemmende faktorer i teori og praksis
Realrenten er givet ved det nominelle afkast på en finansiel fordring korrigeret for inflationen. Ved
opgørelse af den forventede fremtidige realrente på en fordring skal den nominelle rente korrigeres
for den forventede inflation i fordringens løbetid.
Som udgangspunkt bestemmes realrenten på det mere teoretiske plan grundlæggende af den
langsigtede vækst, afkastet på realkapital og opsparingen.
I økonomisk teori er realrenten således den størrelse, der sikrer ligevægt på kapitalmarkedet. Udbuddet
af kapital (opsparingen) antages at stige ved en stigende realrente, mens efterspørgslen efter
kapital (investeringerne i realkapital) antages at falde med en stigende realrente. Hvis efterspørgslen
overstiger udbuddet, vil ligevægten kunne (gen)etableres ved en stigende realrente.
Hvis efterspørgslen er mindre end udbuddet, vil der omvendt skabes ligevægt ved en lavere realrente.
Niveauet for realrenten bestemmes ifølge teorien af kapitalens grænseproduktivitet, dvs. af afkastet
på en (ekstra) realinvestering. Er dette afkast (korrigeret for risici) større end realrenten på finansielle
fordringer, vil efterspørgslen efter kapital til investeringer stige og dermed presse realrenten
op. Den modsatte effekt gør sig gældende, hvis realrenten på finansielle fordringer er større
end afkastet på realinvesteringer.