de danske landanlæg

I bemærkningerne til lovforslaget er indeholdt en række nøgletal om
økonomien for det danske selskab, der forestår de danske landanlæg
og er dansk deltager i konsortiet. Der blev i den forbindelse påregnet
et gennemsnitligt årligt overskud på 50 mio. kr., efter at den danske
del af overskuddet fra Øresundsforbindelsen (kyst-til-kyst) havde finansieret
de danske landanlæg.
Konklusionen i bemærkningerne til anlægsloven var, at der, såfremt
de anførte forudsætninger blev realiseret, ikke ville være behov for at
skyde statsmidler i selskabet, idet forbindelsen med de anvendte forudsætninger
fuldt ud ville kunne brugerfinansieres.
Det har stået klart, at de foretagne beregninger af økonomien i forbindelsen
hvilede på forudsætninger, der efter sagens natur var forbundet
med betydelig usikkerhed.
Dette blev også fremhævet i trafikministerens redegørelse til Folketinget
af 6. december 1993, der blev behandlet i Tinget den 14. december
1993.
Ligeledes fremhævede Rigsrevisionen i Beretning 12/93 om udviklingen
i de økonomiske overslag vedrørende Øresundsforbindelsen betydningen
af budgetusikkerhederne.
2.2 Anlægsfasen for de danske landanlæg (1991-1998)
Øresundsmotorvejen blev indviet i september 1997. Kastrupbanen
med de to nye stationer i Tårnby og Kastrup blev indviet i september
1998. Dermed var seks års anlægsarbejde på de danske landanlæg
til Øresundsforbindelsen afsluttet og Københavns Lufthavn forbundet
med det danske motorvejs- og jernbanenet.
Anlægget af Øresundsforbindelsens danske landanlæg har omfattet
etableringen af Øresundsmotorvejen fra det eksisterende motorvejsnet
på Amager og tilslutningen frem til Øresundsbron. Endvidere har
det omfattet etableringen af Kastrupbanen, den 12 km lange elektrificerede
jernbane, der forbinder Københavns Hovedbanegård med
Øresundsbron med stationer ved Ørestaden, Tårnby og Københavns
Lufthavn. Desuden blev der etableret en 4 km lang godsbane, der fø-
5 Udredning af økonomien i A/S Øresundsforbindelsen (de danske landanlæg)