de danske landanlæg

More documents

Recommendations

Info

den faste forbindelse 9 . Gælden vil med de hidtil anvendte forudsæt- ninger nominelt toppe med 66 mia. kr. i år 2052 under det mest gun- stige scenario og med 97 mia. kr. i 2073 under et scenario med lav vækst. Udviklingen i gælden under de to scenarier fremgår af Figur 5.2. Mio. kr. -120.000 -100.000 -80.000 -60.000 -40.000 -20.000 Figur 5.2. Gældsudvikling for A/S Øresund (før skat). 0 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 2075 2080 2085 2090 Kilde: Sund & Bælt Høj Vækst (Scenarie A) Lav Vækst (Scenarie B) Der henvises i øvrigt til A/S Øresunds årsberetning for 2001, hvori der redegjort nærmere for beregningerne. Konklusionen vedrørende de økonomiske udsigter for A/S Øresund er, at næsten uanset hvilke forudsætninger, der lægges til grund for beregningerne er der udsigt til en fortsat gældopbygning i en ganske lang årrække samtidig med, at der stadig er usikkerhed om gælden kan betales tilbage udelukkende via udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet. Sambeskatningen i Sund & Bælt koncernen kan som nævnt medføre en ikke uvæsentlig forbedring af de økonomiske udsigter for de danske landanlæg. Men en medtagning af virkningerne heraf forudsætter, at de nuværende langsigtede økonomiske prognoser for A/S Storebælt realiseres. Selv forholdsvis beskedne forringel- 9 Ifølge den dansk-svenske konsortialaftale fra 1992 kan udbyttebetalingerne i et givet år ikke overstige Konsortiets kumulerede nettooverskud opgjort for det seneste regnskabsår. Det indebærer i praksis ikke alene at der skal være et positivt regnskabsmæssigt resultat, men også at egenkapitalen skal være retableret. 35 Udredning af økonomien i A/S Øresundsforbindelsen (de danske landanlæg)
5.3 SVEDAB AB ser af Storebæltsforbindelsens økonomi vil få væsentlig effekt på virkningerne af sambeskatningen. Hertil kommer, at en indregning af virkningerne af sambeskatning samtidig betyder, at der i en længere årrække lægges et implicit bånd på mulighederne for at udnytte situationen i Storebæltsforbindelsen til generelle takstnedsættelser. Det afgørende faktor er her, hvornår koncernen opnår positiv skattepligtig indkomst (efter sambeskatning). Det anslås at dette under de nu gældende forudsætninger vil ske in- den for en tidshorisont på 15-20 år. Det skal erindres, at der er fuld og ubegrænset statslig garanti for al gæld i de danske landanlæg, hvorfor der ikke fra kreditorernes side er basis for usikkerhed om deres tilgodehavender. Den svenske andel af Øresundsbro Konsortiet ejes af SVEDAB AB, der også har ansvaret for de svenske landanlæg. SVEDAB har ingen andre indtægter en udbyttebetalingerne fra Øresundsbro Konsortiet. Anlægsomkostningerne for de svenske landanlæg udgjorde 1,9 mia. SEK i 1990-priser. Ved udgangen af 2001 udgjorde SVEDAB´s rentebærende nettogæld 3,0 mia. SEK. Med udgangspunkt i de tidligere omtalte trafikprognoser m.v. beregnes SVEDAB´s tilbagebetalingstid at være ca. 50 år, beregnet under hensyntagen til selskabets skattemæssige og øvrige forhold. Selskabets gæld forventes at toppe i 2035 med ca. 20 mia. SEK, svarende til ca. 10 mia. SEK i 2002-priser. I henhold til den svenske aktieselskabslov vil et svensk aktieselskab (AB) normalt blive tvangsopløst, hvis det har en egenkapital, der er mindre end halvdelen af den registrerede aktiekapital. Da Øresundsbro Konsortiet i en årrække vil have negativt regnskabsmæssigt resultat, og da dette resultat for 50 pct.´s vedkommende indgår i SVE- DAB´s resultatopgørelse, vil SVEDAB´s egenkapital i de kommende år være negativ. 36 Udredning af økonomien i A/S Øresundsforbindelsen (de danske landanlæg)
Page 1 and 2: Udredning af økonomien i A/S Øres
Page 3 and 4: Bilag 1) Brev til Folketingets Traf
Page 5 and 6: 1.2 Udredningens formål den svensk
Page 7 and 8: 2. Udviklingen i forudsætninger m.
Page 9 and 10: er godstog og enkelte regionale og
Page 11 and 12: lighed for at køre med en hastighe
Page 13 and 14: Dermed reduceres grundlaget for udb
Page 15 and 16: trafik i 2001 på ca. 8.000 køret
Page 17 and 18: 3. Trafikken på Øresundsbron 3.1
Page 19 and 20: Øresundsbro Konsortiets budget for
Page 21 and 22: Den generelle trafikvækst har hist
Page 23 and 24: Boks 3.1. Øresundsbro Konsortiets
Page 25 and 26: dobbelt så ofte som øvrige kontan
Page 27 and 28: Tabel 3.1. Skøn over jernbanetrafi
Page 29 and 30: 3.1., vurderet til at give et overs
Page 31 and 32: Med en enkelt undtagelse har den ko
Page 33 and 34: Rentetillægget som følge af mindr
Page 35 and 36: For så vidt angår Konsortiet er k
Page 37: Tabel 5.2. Beregnede tilbagebetalin
Page 41 and 42: Tabel 5.3 Tilbagebetalingstider for
Page 43 and 44: 6. Sammenfatning og konklusioner Ud
Page 45 and 46: A/S Øresund havde i 2001 alene ind
Page 47 and 48: ./. ./. ./. Den 10 . juni 1999 J.nr
Page 49 and 50: - 2 - Domstolen har i den forbindel
Page 51 and 52: Erfaringerne med trafikken på Øre
Page 53 and 54: I de første måneder efter åbning
Page 55 and 56: Lastbiltrafik på Øresundsbron. Ju
Page 57 and 58: Øresundsbro Konsortiets reviderede
Page 59 and 60: Bilag 6 Baggrund for overvejelser o
Page 61 and 62: 1.3 Den historiske og forventede fr
Page 63 and 64: Tabel 1.1. Danske rentespænd og sk
Page 65 and 66: entekurven som hovedregel har være
Page 67 and 68: opgøres under ét, og at der derme
Page 69 and 70: ח Bilag A Trafikministeriet Dato 1
Page 71 and 72: Notat Status for Øresundsforbindel
Page 73 and 74: Beredskabsplanlægningen, der genne

de danske landanlæg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?