de danske landanlæg

5. kontor J. nr. 5.98-625-72 og 73
december 3, 2002 G:\1AFD\3KT\BILAG3.DOC
Moms af vejafgift. EF-domstolens afgørelser i sagerne C-276/97 (Frankrig) , C-358/97
(Irland), C-359/97 (Storbritannien), C-408/97 (Holland) og C-260/98 (Grækenland).
1. Den 12. september 2000 har EF-domstolen afsagt domme i fem sager om moms af vejafgift.
Det følger af dommene, at erhvervsdrivende, der stiller vejanlæg til rådighed for brugerne mod
betaling, skal opkræve moms. Offentligretlige organer, der udøver denne virksomhed, kan dog
under visse betingelser være fritaget for momspligten.
2. Kommissionen har anlagt sagerne mod Frankrig, Irland, Storbritannien, Holland og Grækenland,
fordi der ikke er opkrævet moms af afgifter for benyttelse af veje, tunneler og broer i
disse lande i strid med sjette momsdirektivs artikel 2 og 4.
De berørte lande har henvist til, at der ikke skal opkræves moms som følge af
afgiftsfritagelsen i direktivets art. 4, stk. 5. Efter denne bestemmelse anses offentligretlige
organer ikke som afgiftspligtige personer, når de udøver virksomhed i deres egenskab af
offentlig myndighed.
3. Domstolen konstaterer, at sjette direktiv har fastlagt et meget vidt anvendelsesområde for
moms. Ifølge domstolen udøver erhvervsdrivende, der stiller vejanlæg til rådighed for brugerne
mod betaling, økonomisk virksomhed omfattet af art. 2 og 4. Der er tale om levering af en
tjenesteydelse mod vederlag, og der skal derfor opkræves moms. Det er i den forbindelse
uden betydning, at denne virksomhed består i at udøve funktioner, som af almene hensyn er
tillagt og reguleret ved lov.
4. For så vidt angår afgiftsfritagelse efter art. 4, stk. 5, fastslår domstolen, at bestemmelsen finder
anvendelse, hvis to kumulative betingelser er opfyldt:
1) Virksomheden skal udøves af et offentligretligt organ.
Bilag 3