Minitræning - Dansk Orienterings-Forbund

som koordination (særligt øje-fod), timing, statisk
og dynamisk balance og generelle motoriske
færdigheder.
Når dette er så vigtigt
i denne periode,
er det fordi, at det
er her evnen til at
indlære nye motoriske
færdigheder topper. Toppen nås i slutningen af
den præpubertære periode typisk i alderen 8-12
år, som derfor betegnes den motoriske guldalder.
Her skal der derfor arbejdes med de mest
detaljerede og avancerede motoriske øvelser.
Det skal dog forstås at effekten af teknisk/motorisk
træning er stor i hele den præpubertære
periode, og lidt til.
Derudover skal perioden betragtes som det,
der kaldes et åbent vindue. Det betyder, at når
perioden er ovre, så er denne mulighed for at
arbejde med motorikken forpasset, eller sagt på
en anden måde bliver det væsentligt sværere at
indlære nye bevægelser, osv.
Selvom koordination, motorik og teknik ikke er
den vigtigste del af orienteringsløb, der primært
er en udholdenhedssport, så stiller løb i terræn
store krav til teknikken, særligt da der gerne
skal læses kort samtidig. Bedre teknik fører i
øvrigt til en forbedret løbeøkonomi, hvilket
betyder at der løbes mere energirigtigt – at der
så at sige køres længere på literen.
Kort kan siges, at jo flere måder der kan løbes,
springes og hoppes på jo bedre. Der ønskes
altså ikke bare at løbe, men at løbe på rigtigt
mange forskellige og sjove måder, for at opbygge
et stort bevægelsesrepertoire. Af denne grund
kan børn med fordel dyrke mange vidt forskellige
sportsgrene, som gymnastik, svømning,
basket, osv. Jo flere forskellige måder de lærer
at bevæge sig på jo bedre.
I orientering skal der dog fokuseres på den
løberelevante koordination og motorik.
Det er nemt at finde på gode måder at træne
motorik og teknik på. Eksempler på øvelser
kan være: hink, gadedrengeløb, løbe sidelæns/
baglæns, hoppe med samlede ben, spark bagi,
25
høje knæløft, sjippe, lange spring, spring fra side
til side, springe frem og lande på et ben i ba-
”Gode løbepræstationer i denne periode
skyldes i høj grad genetik, alder og ikke mindst
motorik og løbeteknik.”
lance… og man kunne
blive ved. Det er dog
vigtigt at have en
progression i sværhedsgraden
af øvelserne.
I starten bør
der primært arbejdes med grovmotorikken, dvs.
at der kan hinkes, springes, løbes sjovt osv. Mens
der i guldalderen, 8-12år, arbejdes med sværere
øvelser (f.eks. symaskinen, hvor der tages små
hurtige skridt op ad en trappe), ligesom der kan
arbejdes mere med finmotorikken og detaljerne
i bevægelserne.
Generelt vil progressionen altså være følgende:
Grovmotorik
Finmotorik
Kombinationer/
sammensatte
bevægelser
Et eksempel på progression for en
hinkeøvelse kunne være:
Stå på et ben hinke hinke langt/
højt og trække knæet op rotere 90 og
180 grader om egen akse i hinket hinke
op på en skammel og holde balancen
hinkerude, hvor der skiftevis hinkes på højre,
venstre og begge fødder hinkerude med
”forhindringer”, hvor alle de førnævnte øvelser
kombineres i en hinkeforhindringsbane.
Da man som nævnt tidligere i dette kapitel bliver
bedre til den bevægelse man træner, mens overførslen
til andre bevægelser er lille, er det vigtigt at
træne den fuldstændige bevægelse fra start.
I orientering kunne et eksempel være et spring
over en grøft. I stedet for at træne hop på stedet
først, bør der trænes spring over en grøft fra start,
idet timingen af springet i forhold til løbet, og
evnen til at aktivere musklerne i den rigtige rækkefølge
i springet er mere afgørende for udførelsen,
end f.eks. at kunne springe højt på stedet.