Minitræning - Dansk Orienterings-Forbund

Opsummering
I Tabel 2 ses en komplet udviklingstrappe, der
opsummerer indholdet af træningen i forhold
til de forskellige alderstrin i minitræningen.
Særligt i slutningen af præpuberteten (10-12 års
alderen) skal der sættes mere fokus på træning,
og mindre fokus på leg, og derfor er denne
periode en slags overlap mellem minitræningen
og klubbens almindelige ungdomstræning.
Minitræningen bør foregå som små lege, frem
for et længere orienteringsløb, og der bør først
og fremmest fokuseres på at træningen er sjov,
men også at miljøet er trygt, socialt og samtidigt
formår at udfordre på det rette niveau.
Træningsmiljøet er den vigtigste faktor i minitræningen.
Træningsindholdet er sekundært i
forhold til at børnene har det godt, og er glade
for at komme.
Skal minitræningen fungere er det af afgørende
betydning, at der også er et tilbud til forældrene.
Om det tilbud er en kop kaffe, en løbetur eller
at få lov til at lave en fangeleg er i princippet
ligegyldigt, så længe det får forældrene til at blive
hængende, den tid minitræningen tager.
Ligesom forældrene er vigtige, er også
træneren en afgørende brik og bør være:
1. Inkluderende, venlig og glad
2. Engageret
3. Det gode forbillede
4. Procesorienteret
Det bør nævnes, at minitræneren gerne må
være veluddannet. Denne skal ikke have samme
kvalifikationer som en landstræner, men må
gerne være ekspert på netop børnetræning – øn-
28
skes der at have den bedste elite, skal udøverne
have de bedste trænere hele vejen igennem.
Der kan med fordel også inddrages rollemodeller
i form af lidt ældre ungdomsløbere, såfremt
træneren ikke selv opfylder dette.
Indholdet i minitræningen bør først og fremmest
være af teknisk karakter. Der bør
fokuseres på kropslig basistræning, hvor der
trænes både balance, koordination, timing og
andre generelle motoriske færdigheder.
Både styrketræning og løbetræning bør indgå som
en del af legene, mens orienteringsteknik skal
introduceres langsomt tidligst fra 7-års alderen.
Da løb med kort og kompas ikke er en stor
del af minitræningen, er det vigtigt at sportens
identitet bibeholdes på andre måder, f.eks. ved
at løbe i skoven så meget som muligt eller bruge
poster og EKT i legene.
Sidst men ikke mindst sluttes dette hæfte af,
med en af indledningens vigtigste pointer:
”Målet med minitræningen er IKKE at
skabe dygtige orienteringsløbere,
men – igennem leg og sjov – at give
udøverne et solidt fundament,
så de senere kan blive fantastiske
orienteringsløbere.”