om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik
men noget af det som måske skal udvikles er jo hvordan er det vi videndeler ud til de andre børn
hvad er det for nogle børn vi har i modtageklassen fordi det har jo også haft sådan lille smule en tendens
til at være en subkultur i skolen at de er sig selv
Viceinspektøren oplever, at sprogklassen har været en slags subkultur på skolen, og at de
på trods af ønsket om det ikke har været gode nok til at få klassen inkluderet i forhold til
resten af skolen.
Han ser muligheder i en "videndeling". De andre elever på skolen skal vide, hvilke elever,
der går i sprogklassen, hvordan de ser på verden og hvordan de ser ud. Viceinspektøren
nævner også det spændende med en anderledes madkultur:
vi har ikke brugt så meget om mad og sådan nogle ting det er jo også spændende hvordan er
deres kultur der
Thomas Gitz-Johansen (2006:231ff.) skitserer på baggrund af sit Ph.D.-projekt et inklusivt
curriculum som en tilgang til en mere inkluderende pædagogik og undervisning. Han
henviser til James Banks, der skelner mellem fire forskellige niveauer i arbejdet mod et
mere multikulturelt curriculum på. Med 'curriculum' refererer Gitz-Johansen (2006:102)
ikke bare til skolens formelle målbeskrivelser men til "alt det, som eleverne implicit eller
eksplicit forventes at tilegne sig" (bl.a. faglig viden, attitude, sociale kompetencer).
Den første niveau er at indføre forskellige kulturelt eksotiske elementer i skolehverdagen,
som her foroven viceinspektørens tanker om madkultur. Der kunne også være tale om
andre slags "synliggørelser" af sprogklassen på skolen. Ifølge Gitz-Johansen kan dette
niveau blandt andet have den fordel, at det ses som en symbolsk tilkendegivelse af, at
skolen ikke kun profilerer sig som en dansk skole men en multikulturel af slagsen. Kritisk
set kan dette "at gøre det anderledes til noget særligt" ses som etnificering af de
tosprogede elever, og faren er, at de bliver til et eksotisk element i skolens fællesskab
(marginal position) og ikke en reel del af det. Inklusion handler om at være en del af, ikke
kun en del i (Alenkær 2008a:21).
De mere avancerede niveauer i arbejdet mod et mere multikulturelt curriculum er ifølge
Banks (Gitz-Johansen 2006:232) kendetegnet ved at behandle multikulturalismen "som en
kvalificeret og gennemgående del af det generelle curriculum". Det var dette, jeg tidligere
antydede, da jeg drøftede muligheden for at gøre praksisfællesskabets fælles repertoire til
noget positivt på hele skolen. Det at kunne flere sprog må være en ressource i den verden,
vi lever i idag. Her støder vi selvfølgelig på, at folkeskolen fra politisk hold skubbes mod en
mere national profil (Gitz-Johansen 2006:230). Indførelsen af en litteraturkanon kan i det
praktiske arbejde i dansktimerne give det multikulturelle trange kår. Der findes dog tekster
af kanonforfatterne, der i litteraturundervisningen kan bruges på en måde, at de
tosprogedes bagage kvalificeres, for eksempel Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren,
Henrik Pontoppidans Ørneflugt og Tove Ditlevsens Tårer.
At sprogklassen er en subkultur på skolen bekræftes også af sprogklasselæreren. Hun
fornemmer, at sprogklassen, trods mange års eksistens, ikke har særlig høj status på
11