om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik
Meningen var, at Jaide i begyndelsen skulle komme i klassen og have sine egne opgaver
med fra sprogklassen. Under disse præmisser kan Jaides udslusning ende som 'fysisk
integration', hvor man er placeret under samme fysiske rammer som de øvrige elever uden
at have andet til fælles med dem. Ifølge Alenkær (2008a:18) er der i det tilfælde mere fokus
på, hvor eleven er, end hvad eleven foretager sig eller hvilket læringsudbytte, der kommer
ud af det. Man kan også kalde det, at eleven er rummet.
Overvejelserne bag Jaides udslusning gik på, at Jaide på denne måde fik muligheden for at
skabe relationer - med andre ord at blive socialt inkluderet. Dansklæreren fremhæver
vigtigheden af relationer:
det gode kunne være det med relationerne fordi de er så vigtige relationer til de danske elever for at
man føler sig inkluderet
Men hun er også samtidig klar over, at disse kan være svære at opbygge. Desuden regnede
sprogklasse- og dansklæreren med muligheden for sproghjælp, da der i klassen i forvejen
findes en dreng med samme etniske baggrund som Jaide. Dette er dog ikke blevet til så
meget.
Pigerne i klassen udviser, ifølge dansklæreren, en interesse i, at Jaide befinder sig godt i
klassen. Dette kan jo gøre, at Jaide oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet. Til
gengæld kan det være sværere at opleve sig som en naturlig del af et fællesskab, når man
kommer udefra i nogle enkelte timer. Ifølge dansklæreren oplever Jaide, at meget af
snakken går hen over hendes hoved, og dette har resulteret i en klassesamtale, hvor der
bl.a. er bestemt, at Jaides fysiske placering i klassen skal gøres mere central. Dette ser jeg
som et tegn på, at klassen arbejder refleksivt med inklusionsopgaven. Inklusion er som sagt
en proces, hvor man bestræber på at øge mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af
fællesskab og aktiv deltagelse med højt fagligt udbytte (Alenkær 2009:21). At man rykker
rundt på de fysiske rammer, er et eksempel på 'inclusive design', som muliggør
tilstedeværelse.
Når der er tale om inklusion, forholder man sig til, hvordan elevens deltagelse muliggøres
(Alenkær 2008a:22)
Selvom den første aftale var, at Jaide bare skulle være med i klassen, arbejde med sit eget
og høre en masse dansk, er dansklæreren godt i gang med at prøve inddrage Jaide i det
faglige fællesskab. Nu deltager Jaide med sine forudsætninger i det fælles arbejde:
nu hvor vi er begyndt at arbejde med drengen i den stribede pyjamas
der har hun valgt at hun hører min oplæsning af bogen sammen med de andre og så koncentrerer hun
sig om ordforrådet så hun på den måde er med i fællesskabet om fælles læsning af en bog
men at hendes opgaver ikke er litterære opgaver men er ordforrådsopgaver
At Jaide selv er blevet inddraget i sin læreproces er godt. Det er med til at øge oplevelsen
af meningsfuldhed for hende. Det, at hun ikke formår at lave de samme opgaver som de
andre kan derimod opleves som et nederlag og påvirke hendes selvforståelse.
25