om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik
1 Indledning & Problemformulering
"Du kan nok forstå, frøken, at når man har en mor, der er en engel, og en far, der er negerkonge, og
man selv har sejlet på havet hele sit liv, så ved man ikke rigtigt, hvordan man skal opføre sig i skolen
mellem alle æbler og pindsvin."
Sagde Pippi til læreren den dag, hun var i skole. Selvom lærerinden sagde, at hun godt
kunne forstå det, lykkedes det hende ikke at holde Pippi i skolen.
Ligesom Pippi er der elever i den danske folkeskole, hvis habitus ikke umiddelbart passer
ind i normen i den danske skole eller for så vidt det danske samfund. Disse elever har
stadigvæk krav på at blive inkluderet. Udover at Danmark har underskrevet Salamancaerklæringen
indeholder folkeskoleloven også inklusionsvisioner. Uddannelse skal sikres for
alle, og folkeskolen skal skabe rammer, hvor eleverne forberedes til livet i et demokratisk
samfund.
Denne bacheloropgave kommer til at fokusere på en gruppe, der risikerer at blive
marginaliseret i skolen og i samfundet: nemlig de tosprogede unge. Derfor er det relevant
at spørge, hvordan den danske folkeskole kan sikre inklusion for disse elever.
I efteråret 2011 var jeg i praktik i en modtageklasse på en folkeskole med elever fra 0. til
9. klasse, i alt over 600 elever. Udover eleverne i modtageklassen er der ikke mange
tosprogede elever på skolen. Modtageklassen - eller 'sprogklassen' 1 , som navnet for nylig
er blevet skiftet til - ligger på en kældergang på skolen med andre overbygningsklasser. I
pauserne er der Youtube på smartboardet og Counterstrike på computerskærmene. De
unge, der går her, er fra 14-18 år.
Nogle af dem står i det lille baglokale og hygger sig med en kop te, andre går ud for at ryge
foran skolen, imens afghanerdrengen, Gholamhoseen 2 , står i gangen nær kantinen, hvor
mange af skolens elever kommer forbi. Han hilser til højre og venstre - tit forgæves.
1 I opgavens analysedel bruges navnet sprogklasse. I konklusionen vender jeg tilbage til betegnelsen
modtageklasse af formidlingsmæssige årsager, da det stadigvæk ser ud til at være den gængse betegnelse
landet over.
2 For at anonymisere informanterne har jeg valgt at bruge pseudonymer, der afspejler elevernes etniske
baggrund.
3