om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik Dansklæreren oplever også, at hun ikke kan differentiere nok til at nå Jaide fagligt, da hun samtidigt står med sin undervisningsopgave på 7. klasses niveau 15 i en klasse med 25 elever. Desuden mangler sprogklasselæreren og dansklæreren tid til at kunne samarbejde om målene og de faglige opgaver, Jaide laver, når hun er udsluset i dansktimerne. Dansklæreren vurderer, at der er sket fremskridt 16 , men at der er tale om en lang proces. Hvis udslusningen på denne måde skal være optimal, mener dansklæreren, at det ville kræve en støttelærer, der var uddannet tosprogslærer; "en der kunne forstå hvilken problematik jaide står i". (Og så bliver inklusionsopgaven lige pludselig et spørgsmål om ressourcer.) En anden mulighed var en tosproget undervisningsassistent, som tidligere diskuteret. Undervisningsassistenternes styrke ligger også i, at de tit har mere tid sammen med eleverne og kender dem fra forskellige sammenhænge, og de kan derfor give lærerne vigtige informationer om eleven for at skabe et helhedsbillede. Desuden kan assistenten fungere som et uformelt bindeled mellem forskellige instanser på skolen (Andersen & Piironen 2012, in print). En lille men vigtig sidebemærkning her er, at dansklæreren ser ud til at have et kontekstuelt perspektiv: at se eleven stående i vanskeligheder i stedet for med vanskeligheder. Dette perspektiv er bl.a. med til at skille inklusionstankegangen fra rummelighedstankegang (Alenkær 2009:20) og således også et skidt i den rigtige retning. For at udvide perspektivet vil jeg nævne en anden elev i sprogklassen: Minik, der kommer fra Grønland. Han har de tilstrækkelige danskkundskaber og er også udsluset i dansktimerne. Men de faglige kompetencer ser i hans tilfælde ikke ud til at være en garanti for, at man kan blive inkluderet. At Minik en dag udbryder sin begejstring over at få lov til at blive i sprogklassen i stedet for at være udsluset i en almindelig klasse, når der skal juleklippes, er ikke tegn på hverken social eller faglig inklusion: Da det har ringet til pausen, vil Lene [sprogklasselæreren] bruge et par minutter på at fortælle klassen noget.[...] Da Lene fortæller, at på torsdag skal der julehygges i klassen og at Minik også skal blive i klassen hele dagen, udbryder Minik et sejrsråb. Uanset hvad for en slags organisatoriske tiltag med henblik på inklusion, der gøres på den enkelte skole, er det altid den enkelte elevs oplevelse, der afgør, om der er tale om reel inklusion eller ej (Alenkær 2008a:22). Der kan således ikke siges noget entydigt om, hvorvidt social inklusion kan være et skridt mod faglig inklusion. Derimod gør dette det vigtigt, at læreren er god til at lytte for at kunne se tingene fra elevens (subjektets) perspektiv, og læreren skal også være god til at se det, der omgiver eleven og hvilke muligheder, der kan findes der. Eleven skal jo kunne få oplevelsen af at være aktøren i sit 15 at arbejde på overbygningsniveau er noget nyt for hende 16 Ifølge dansklæreren er Jaide begyndt at sige lidt, hvilket var en del af målsætningen i hendes udslusning, da hun skriftligt var stærkere end mundtligt. 26
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik eget liv og kunne realisere sin egen bane i livet. Hvad kan skolen så gøre? Kunne skolefrøkenen have brugt Pippis fortællinger fra verdens syv have til noget konstruktivt i undervisningen, så Pippi kunne have følt sig som en naturlig og værdifuld bidragyder til fællesskabet? 5 Konklusion & handleperspektiv - Hvad er der på spil? Min mission med dette projekt har været at finde ud af, hvordan der på en skole med en modtageklasse kan arbejdes med udviklingen af inkluderende fællesskaber for de tosprogede unge. Gennem analysen har jeg skitseret et billede af, hvad der er på spil. Hvilke muligheder og begrænsninger, der er i de tosprogede unges praksis. Jeg vil i det følgende tegne de vigtigste streger op i dette billede. Billedet vil derefter ligge til grund for et handleperspektiv, hvor jeg bestræber mig på at give forslag til ændring af praksis og udvikling af nye handlemuligheder. Analysens første del undersøger elevernes praksis, deltagelse, italesættelse og selvforståelse. Der tegner sig et billede af tosprogede unge, der befinder sig godt i det praksisfællesskab som modtageklassen udgør. I dette praksisfællesskab udvikler der sig en 'for modtageklassen typisk'- måde at være på. Her mødes de med krav, de kan honorere. Modtageklassen er et sted, mange "vender tilbage til". Enten rent fysisk som gammel elev for at hilse på, eller som gammel lærer i fortællingen om, hvor dejligt det var at arbejde blandt disse unge. Modtageklassen som praksisfællesskab kan komme til at virke lukket for udefrakommende. I forhold til resten af skolen får modtageklassen en marginal eksistens. Den bliver til en subkultur, hvis eksistens ligefrem kan glemmes. Delhypotesen om, hvorvidt modtageklassen ser elevernes habitus mere som kulturel kapital end tilfældet er med resten af skolen kan således bekræftes. Samtidig ønsker eleverne at etablere kontakter til de danske elever på skolen. De er synligt glade for de enkelte elever fra de almindelige klasser, der kommer og hilser på dem. Disse elever er i en grænseposition og fungerer som mæglere mellem to praksisfællesskaber, men såkaldte grænsefællesskaber er der ikke blevet skabt, da der mangles 'et fælles tredje', noget at være sammen om. Eleverne fra de almindelige klasser har ikke brug for at komme og lave noget med modtageklasse-eleverne. Udover elever fra almindelige klasser kan en gammel modtageklasse-elev, den tosprogede undervisningsassistent eller modtageklasselæreren komme i en grænseposition. Når der tales om modtageklassen, er der stærk fokus på det danske sprog og hvor svært det er. Fokus på det danske og det svære går igen, når eleverne taler om sig selv. Interviewsene med de to elever tydeliggør således det dialektiske forhold mellem analysedelene. To forskellige billeder af praksis tegner sig med ønsket om at blive inkluderet som fælles 27
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 25: Lærerprofession.dk - et site om l

om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?