om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik På biblioteket er der tegneserieudstilling. Vi har lige brugt en time med sprogklassen her, med læsning og spil. Da vi er på vej ned til klassen igen snakker Lene med pedellen, som har brug for hjælp til et eller andet. "Skal jeg sende nogle af mine drenge?", spørger Lene. Da pedellen takker nej, spørger Lene med glimt i øjet, om han er racist. Det var selvfølgelig ikke sådan ment, mener pedellen, og der grines af situationen. Selvom der på overfladen laves sjov med det, er sprogklasselæreren i situationen ind og røre ved noget, som mange måske ikke ønsker at tale højt om. Noget andet, der viser sprogklasselærerens ejerskab over for opgaven, er det tiltag, hun selv har startet med at skaffe eleverne dusørjobs, hvor de får mulighed for at anvende det danske sprog i praksis - og skabe de kontakter, de selv efterlyser. Desværre er de jævnaldrende kontakter en mangelvare i disse handlesammenhænge. Gholamhoseen fra indledningen er dog initiativrig. Han har bl.a. selv været ude og spørge på en ungdomsklub, om han kunne få arbejde der. Sprogklasselæreren påpeger også, at der i skolens virksomhedsplan mangler at blive formuleret en holdning til undervisningen af tosprogede. Ifølge Camilla Brørup Dyssegaard (2011:11), der i sit Ph.D.-projekt har beskæftiget sig med inkluderende skoler, er inkluderende værdier fundamentet for en inkluderende skole. Dyssegaard fremhæver, at de fælles værdier og målsætninger skal være udarbejdet, kendt og accepteret af medarbejderne. Man kan f.eks. finde inspiration på Tosprogs-Taskforces 12 hjemmeside, hvor man bl.a. kan downloade en håndbog for inklusion af tosprogede elever, som Mølholm Skolens ledelse og medarbejdere har udarbejdet til sig selv. Andre væsentlige faktorer, som Dyssegaard nævner, er skoleledelsens samarbejde med medarbejdere og lærernes samarbejde i team (Dyssegaard 2011:34). Ifølge viceinspektøren er han ikke meget indover det samarbejde, der er. I Alenkærs inklusionsdiamant er et af elementerne 'organisering', dvs. den struktur, undervisningen er bygget op omkring (Alenkær 2008b:38). I sprogklassen bruges der holddannelse. Desuden danner lærerne på skolen forskellige teams. Sprogklassen er i team sammen med jobklassen. Hvorfor denne teamfordeling er valgt, har jeg ikke baggrund for at sige. Måske kæmper de to klasser med mange af de samme udfordringer, men måske kan de også havne lidt for sig selv og kunne have gavn af at sparre lidt med de andre i projektet om at skabe inkluderende fællesskaber for disse unge. Det tredje element i inklusionsdiamanten handler om 'teknologi', med andre ord "samlebetegnelsen for de faglige kompetencer, den erfaring, den specialviden og de personlige egenskaber, som skolen via sine medarbejdere har til sin rådighed." (Alenkær 2008b:36). Det er altså ikke kun den enkelte lærer med sine kompetencer (fagdidaktiske såvel som relationelle), men også udefrakommende støtte i form af PPR, ledelse og det samarbejde, der skal styre udviklingen i den rigtige retning. 12 hører under Uddannelsesstyrelsen, skabt som et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, en fortsættelse af projektet "Dette virker på vores skole" 22
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik I forhold til den pågældende klasse er der mange personer knyttet til klassen, der skal udgøre disse kompetencer. Der er desuden sket en voldsom omstrukturering i disses sammensætning. Klassen havde fået en ny lærer til et barselsvikariat i begyndelsen af skoleåret, men denne lærer fandt nyt arbejde, og en ny vikar startede i slutningen af oktober. Denne vikar kom til at få en del sygefravær i december, og skolen måtte se frem til en nyansættelse igen. Desuden er der klasselæreren (der er under uddannelse i dansk som andetsprog), to andre lærere, to undervisningsassistenter (en afghansk og en somalisk) og en UU-vejleder. Undervisningsassistenternes sprog bruges som hjælpesprog i undervisningen. Det er vigtigt, at disse kompetencer finder en fælles vej til at løse opgaven. Det nytter ikke noget, hvis alle lærere trækker i hver deres retning, som for eksempel i det tidligere analyserede uddrag af en praksisfortælling, hvor den nye lærer (Karin) vil indføre nye regler i klassen om de legitime sprog. I interviewet med viceinspektøren fremgår det, at skolen har en interesse i at prioritere sprogklasselærernes kompetencer. Det sidste element i inklusionsdiamanten kaldes 'ressourcer' og kan læses 'penge'. Det er ikke gratis at inkludere, men penge kan selvfølgelig heller ikke gøre det alene. Under ressourcer tæller også lokaleforhold og medarbejdernormering. I den pågældende skole bor sprogklassen med sine 20 elever i et klasselokale og et lille ekstra lokale, selvom klassen er delt efter niveau (og i forhold til antal lærere til rådighed) i tre forskellige hold. I praksis havner man i situationer, hvor holdundervisning lider under lokaleforholdene. Med det ydre system henviser Alenkær til alt det, der er udenfor den enkelte skole: stat, kommune, eksterne støttesystemer, forældre og forskellige interessegrupper og fagforeninger (Alenkær 2008b:29ff.). Ifølge sprogklasselæreren har de et fungerende samarbejde med forældregruppen, men det kan selvfølgelig udvikles videre. Da sprogklasse-eleverne på denne skole er fra 14 til 18 år, er skole-hjemsamarbejdet en anden udfordring end ved de yngre tosprogede, hvor et hjemmebesøg f.eks. kunne være gavnlig. To skoler i Brønshøj har samarbejdet omkring noget, de kalder 'forældreskolen' for at styrke skole-hjemsamarbejdet (www.tosprogstaskforce.dk). Der har forældrene mødtes på skolen til madlavning, sprogstøtte og foredrag. Noget andet, som disse elever/ disse elevers forældre kunne have gavn af, var at få besøg af en så kaldt 'rollemodel'. Rollemodeller 13 er et frivilligt korps af tosprogede unge og forældre, der kan komme og fortælle om deres egne erfaringer og på denne måde være til inspiration for både eleverne og deres forældre (www.brugforalleunge.dk). Der findes mange muligheder for samarbejde med det ydre system. Et eksempel på den pågældende skoles samarbejde med det ydre system er, at der blev arrangeret (igen af sprogklasselærerens initiativ), at en tosproget pædagog fra de afghanske elevers bofællesskab kom og holdt foredrag i alle overbygningsklasser om, hvordan det er 13 Rollemodeller en del af Integrationsministeriets satspuljefinansieret indsats Brug for alle unge, der har som formål at sørge for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund har de samme muligheder for at få en ungdomsuddannelse som andre unge. 23
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 21: Lærerprofession.dk - et site om l

om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?