om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik udgangspunkt: Gholamhoseen gør noget. Han handler for at blive en del af skolens fællesskab. Han hviler i sig selv (klart billede af fremtiden) og søger ind i nye handlesammenhænge. Anderledes forholder det sig med Mehran. Hans tanker om sig selv kan gøre, at han ikke på samme måde søger ind i nye fællesskaber, som Gholamhoseen gør. Ikke desto mindre er begges deltagelse i de fællesskaber, de ønsker at blive en del af, begrænset. Min undersøgelse dækker ikke over, hvorvidt dette skyldes "fremmedhad" eller lignende blandt resten af skolen. Ifølge mine informanter er der mere tale om modtageklassens usynlighed og at resten af skolen ikke har brug for dem. Dette viser, at det er vigtigt for skolen at muliggøre de tosprogede unges deltagelse i disse fællesskaber og styrke disse unges selvforståelse, så de får oplevelsen af at være gode nok, som de er. I anden del af analysen undersøger jeg, hvad der i praksis gøres i den pågældende skole for at inkludere modtageklasse-eleverne. Set i forhold til Rasmus Alenkærs inklusionsdiamant er det tydeligt, at skolens inklusionsopgave er ejet og drevet af modtageklasselæreren. Det er hende, der har taget initiativ til de forskellige inklusionstiltag på skolen, som f.eks. at skaffe eleverne dusørjobs og at eleven Jaide skulle udsluses på en ny måde. Med henvisning til både Alenkær og Dyssegaard kan det fremhæves, at for at løfte inklusionsopgaven kræves der samarbejde: skolen skal samarbejde både med det ydre system (bl.a. forældre) og indenfor skolens egne rammer (det indre system). Som det viste sig i analysen findes der uudnyttede potentialer i samarbejdet med det ydre system. Gennem analysen har jeg også sammenholdt det empiriske materiale, og det ser ud til, at det de siger, de gør (interviews), det gør de (praksisfortællinger). Det tyder på, at skolen arbejder refleksivt, hvilket er vigtigt for den inkluderende praksis. Anden del af analysen tegner et billede af en skole med en vilje til at inkludere de tosprogede unge. Men for at viljen skal være lig med vej, kræver det, at man ved præcist, hvor man vil hen, og hvordan man kan komme derhen. Konkluderende kan der således siges, at en skoles arbejde med udviklingen af inkluderende fællesskaber for de tosprogede unge kræver, at skolens inklusionsopgave har en fælles retning. Retningen skal formuleres i fællesskab i form af inkluderende værdier og målsætninger. Inklusion er noget, vi er sammen om. Det, vi fælles skaber. For at de tosprogede unge skal føle sig inkluderede i den danske skole, skal de kunne forstå sig selv som en værdifuld del af fællesskabet. Det er den enkeltes oplevelse, der i sidste ende bestemmer, om vedkommende er inkluderet eller ej. Analysen peger i retning af, at der kunne være muligheder i at skabe 'grænsefællesskaber' ved hjælp af mæglere, der enten kan være gamle modtageklasse-elever eller elever fra skolens andre klasser, og i nogle tilfælde også modtageklasselærere eller tosprogede undervisningsassistenter. Grænsefællesskabet kræver et fælles tredje, noget at være sammen om, en idé, der kan begejstre og mobilisere. Det kan starte med noget så konkret som fodbold. Et spil, der kan bringe dem sammen, og som kræver øje for samarbejde, og som kan give dem oplevelser af, at det lykkes. Det kunne også være, at skolen ville profilere sig på en ny måde, hvor mangfoldighed var en ressource. Det, at disse unge får en oplevelse af at være en naturlig og værdifuld del af fællesskabet, kan blive afgørende for, hvilken bane i livet, de vælger. Det er deres liv, der 28
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik er på spil. 6 Perspektivering - Herfra hvor vi står kan vi se os omkring - til alle sider? Ved rejsens ende vil man gerne være klogere. Men jeg må inddrømme, at jeg ikke har fundet opskriften på vellykket inklusion. Og jeg må inddrømme, at jeg heller ikke fra begyndelsen troede, den eksisterer. Altså den endegyldige opskrift. Men jeg er kommet noget ad vejen mod at kunne se, hvilke muligheder der blandt andet findes for inklusion. Jeg har med min problemstilling villet favne meget. Det har ført til, at min undersøgelse ikke har haft ét enkelt fokus, som hvis jeg f.eks. havde spurgt "kan jeg som lærer bruge den anerkendende tilgang til at inkludere de tosprogede unge i folkeskolen". Jeg har derimod haft flere bolde i luften, hvilket jeg også mener svarer til realiteterne skoleverdenen. Som jeg har været inde på gennemføres inklusionen ikke af én lærer alene. Jeg har villet bevare overblikket over kompleksiteten i verdenen. Samtidig er jeg klar over, at jeg med mit fokus på nogle enkelte elever i klassen, har reduceret kompleksiteten. Mine informanter har allesammen været det, man i skolehverdagen kalder 'motiverede'. Kom der en udefra, vil de hurtigt få øje på nogle elever i modtageklassen, der tilsyneladende var ligeglade med, om de var der eller ej. Jeg vil stadigvæk hævde, at også disse elever deler det samme ønske om at blive inkluderede. Jeg er også bevidst om, at med nogle andre teoretiske briller vil jeg have kigget andre steder og fremhævet nogle andre aspekter. Jeg kunne f.eks. have brugt selvpsykologien til at undersøge elevernes rettetheder nærmere. Med en anden metodisk tilgang vil jeg have fået noget andet med. Jeg kunne f.eks. have brugt nogle kvantitative metoder, f.eks. spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvorvidt modtageklassens marginale position skyldes generelle fordomme eller fremmedhad. Mit fokus har været mere fremadrettet, og noget af det grundlæggende, som jeg har fået med mig, er at forstå den inkluderende praksis som refleksivt funderet. Den inkluderende praksis handler om, at læreren kan se indad, udad, bagud, fremad og til alle sider. Inklusion kræver, at en lærer kan lære. Rejsen er uendelig. Litteratur 29
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 27: Lærerprofession.dk - et site om l

om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?