om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik
så dansk som mulig. Gitz-Johansen taler også om, hvordan det sproglige hierarki på skolen
fratager værdien af elevernes modersmål, hvilket er imod al den forskning (Gitz-Johansen
henviser bl.a. til Collier & Thomas' omfattende forskning fra 2001), der peger på, at
tosproget undervisning er den bedste måde at skabe en inklusiv folkeskole på (Gitz-
Johansen 2006:234).
Noget, der indikerer minoritetsprogenes lave symbolske status på skolen, er, at der tales
om sprog i generel form, mens der implicit udelukkende refereres til dansk (Gitz-Johansen
2006:189). Dette sker f.eks. i citatet af viceinspektøren ovenfor.
En anden indikator på et sprogs status i skolen er, hvorvidt det er tilladt at bruge det i
skoletiden eller ej (Gitz-Johansen 2006:183). I den pågældende skole er der ingen forbud
mod dette. Men det sker, at når en ny lærer træder ind i sprogklassen, prøver hun at
indføre en ny dagsorden:
Den nye lærer kommer ind i klassen, hvor eleverne har været i gang med at snakke sammen (mere
eller mindre undervisningsrelevant) og der skal skabes ro og fælles opmærksomhed. Karin tager styringen.
Hun bliver irriteret over de polske drenges sædvanlige snakken sammen tværs over klassen. Hun
fortæller om sine polske naboer og at det ikke har været muligt for hende at lære at forstå
deres sprog. Hun pointerer, at eleverne er kommet hertil for at lære dansk (er det ikke rigtigt,
spørger hun), så de eneste legitime sprog i klassen er dansk og engelsk.
Læreren her begrunder sin holdning med klassens formelle formål. Man kan dog undre sig,
hvad der giver engelsk højere status som en vej mod målet end alle andre sprog. I en anden
situation til hjemkundskab begrunder læreren sin holdning med normer om generel
høflighed:
Der er stille, mens vi spiser. Morad siger igen noget til Gholamhoseen på dari. Jeg smiler til ham og
siger, at det forstod vi ikke. Karin tilføjer, at det var uartigt.
Læreren her har en antagelse om, at dansk er normen, og kommunikation på andre sprog
end dansk vil ekskludere nogle parter. Omvendt kan alene brug af dansk også ses
ekskluderende, da sprogklasse-elevernes dansksproglige formåen endnu ikke er på et
niveau, hvor de kan give udtryk for deres mening på lige fod med andre parter. Generelt er
eleverne gode og villige til at hjælpe hinanden og prøve at udtrykke sig på dansk. Min
kommentar i praksisfortællingen, om ikke at forstå, hvad der blev sagt, var et forsøg på at
få eleverne til at prøve at sige det samme på dansk - ikke at nægte dem brug af deres
modersmål. Jeg tolker ikke Morads brug af modersmål som bevidst ønske om at eksludere
nogen men nok bare at "stilhedens grænse" ved ham var nået, og det var det nemmeste at
komme i gang med at tale på sit modersmål.
4.1.4 Selvforståelse - Jeg vil hedde Kristian
Det er interessant, hvordan den foroven analyserede diskurs om det danske påvirker
eleverne. Ifølge både viceinspektøren og sprogklasselæreren er sprogklassens (hoved)formål
at give dem danskfaglige kompetencer. Pædagogen fra bofællesskabet fortæller også, at det
17