om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik er det eneste, de unge tænker på: de har meget fokus på det danske sprog og det er det der kører rundt i deres hoveder hele tiden og hvornår jeg kan tale dansk hvordan kan jeg sige en rigtig hel sætning hvornår dit og hvornår dat ikke også det er simpelthen kun det danske sprog der kører rundt på deres hoveder lige nu I det følgende vil jeg se på, hvordan eleverne ser sig selv. Mørck (2006:44ff.) foretrækker at tale om selvforståelse i stedet for identitet, der har udbredte essentialistiske konnotationer. Selvforståelse handler om "at komme til forståelse med sig selv, vi og andre". Med 'at komme' fremhæver Mørck det processuelle og med 'vi' understreger hun vigtigheden af de forskellige fællesskaber, der er med til at skabe forståelsen af en selv. En afghanerdreng, Mehran, udviser en stor opsathed på at blive så dansk som mulig. Han vil lære dansk og glemme sit modersmål: Han snakker igen om, at han gerne vil have en lærer for sig selv. Han vil kun lære dansk, ikke dari, ikke noget andet -kun dansk. Jeg prøver at forklare, at det også er vigtigt, at han ikke glemmer sit modersmål. I interviewet fortæller han, at han drømmer om dansk statsborgerskab, og ved en anden lejlighed siger han, at han ønsker at skifte sit navn til et dansk navn. Dette kan ses som retningen af Mehrans 'personlige deltagerbane'. Han interpelleres stærkt mod en position som dansker. Men som det ser ud for Mehran nu, er der ikke mange vi'er, der kan fungere som et mulighedsrum for realiseringen af hans personlige deltagerbane. Hans aktuelle handlesammenhænge og praksisfællesskaber er med til at bekræfte ham i en forståelse af sig selv som ikke-dansker. Mehrans rettethed kan desværre lukke for nogle muligheder. Hans ihærdige ønske om at blive dansker kan forhindre ham i at se, hvad der er bedst for ham. F.eks. drage nytte af klassens nye daritalende undervisningsassistent. Mine observationer er fuldt forenelige med forskningsresultater, der viser, at en undervisningsassistent er til gavn for eleverne. 10 Frans Ørsted Andersen og Taru Piironen, der forsker komparativt i undervisningsassistentordningerne i både Danmark og Finland, pointerer, at udover, at tosprogede undervisningsassistenter ofte har ydet et uvurderlig bidrag til skolens inklusionsopgave af de tosprogede elever, har assistentansættelsen også fungeret som en vej for dem selv til arbejdsmarkedet (Andersen & Piironen 2012, in print). Jeg ser således den tosprogede undervisningsassistent som potentielt grænsefællesskabsskabende på linje med de foroven diskuterede: en elev (Cille) fra almindelig 9. klasse og en gammel sprogklasse-elev. Sprogklasse-eleverne selv derimod kan ikke se det gode ved assistenten. De blev tilbud lektiehjælp af ham efter skoletid, men da det kun var Gholamhoseen, der ville deltage, døde 10 10. praksisfortælling (14. og 17. nov.), se bilag 18
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik ordningen hen. Det var muligvis ikke godt (dansk) nok i deres øjne. Lærerens (min) tosprogethed derimod blev betragtet som noget forbilledligt af eleverne. Det blev tit diskuteret, hvor mange år jeg har boet i landet og hvordan jeg har kunnet lære det. Mørck et al. (2010a:4) har observeret betydningen af lærer-elev-relationen på en produktionsskole-linje (Kulturcoach), hvor læreren står i en grænseposition og opfattes som "én, man kan identificere sig med, og hvis livserfaringer man kan trække på og lade sig inspirere af.". Der er altså muligheder for, at en sprogklasselærer i kraft af sine relationskompetencer kan komme til at skabe nye fællesskaber for disse unge. I modsætning til Mehran gør Gholamhoseen selv en stor indsats for at blive integreret/inkluderet. Udover at bruge meget tid på at skrive brugbare hverdagsfraser i sit hæfte søger han information og forklaringer på, det han ser og oplever 11 . [...]Gholamhoseen har snakket med undervisningsassistenten og vil gerne spørge mig om noget. Han får det ikke sagt. Og undervisningassistenten siger, at det er vigtigt, at han spørger. Så det gør undervisningsassistenten for ham. Hvornår begynder pigerne i Danmark have sex. Jeg siger, at det er meget forskelligt. Og vi får os en snak om disse ting. Karin bliver også involveret i snakken.[...] Også denne episode siger noget om sprogklasselærerens position. Opgaverne er ikke kun danskfaglige. Som sagt hænger Gholamhoseen ud på gangene i pauserne og skaber kontakter til de øvrige elever på skolen. Indenfor sprogklassens rammer har jeg også kunnet observere, hvordan han begynder at engagere sig mere i at lære dansk. De følgende uddrag fra mine praksisfortællinger viser, hvordan Golamhoseen søger ind i situationer, hvor han kan komme til at tale dansk: 31. okt. mandag Hjemkundskab Jeg laver grupper. Starter fra den anden ende af bordet, som de sidder rundtom. Jaide og Salima (passer fint. de er de eneste piger idag), Minik og Gholamhoseen (hov, der får jeg afghanerne i forskellige grupper, måske fint nok), Morad og Kasper. Gholamhoseen protesterer lidt, han prøver at foreslå en anden fordeling, men jeg giver mig ikke, og det virker ikke til at ligge dybere. 28. nov. mandag Vi er i køkkenet, og jeg vil til at dele dem i hold. Jeg starter fra den anden ende af. Adam og Marek (polakkerne plejer at ville være sammen. Jeg vil jo nødig presse dem ud i noget, de ikke vil være med til). Jaide og Salima (pigerne) Morteza og Gholamhoseen. Gholamhoseen spørger, om ikke han må være sammen med Marek i stedet for (jeg er overrasket og spørger Marek, om det passer ham). Det gør det! Episoderne er en lille solstrålehistorie fra hverdagen, da sprogklassen ellers har været delt i to blokke, afghanere og polakker, der er de to største nationale grupper i klassen. Mørck påpeger, at kampen indenfor uddannelsesbanen ikke behøver at være individualiseret og ensom. Alt afhænger af den konkrete uddannelses mulighedsrum. Uddannelsen kan 11 10. praksisfortælling (17. nov.), se bilag 19
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 17: Lærerprofession.dk - et site om l

om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?