om udvikling adf inkluderende fællesskaber - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Riina Anna Elina Ali Christensen, studienr. 101774, Bacheloropgave i specialpædagogik
skolen. Deres eksistens kan ligefrem glemmes:
Det sker stadig, at resten af lærerkollegiet og sågar kontoret glemmer at ”regne dem med”.
Man kan overveje, om klassens fysiske placering på kældergangen har indflydelse herpå.
Klassen kan på den måde komme til at virke lidt fjern: "nede i modtageklassen". Her kan
tilføjes, at da jeg en dag var vikar i en 2. klasse (der ligger lige om hjørnet i forhold til
sprogklassen), vidste eleverne ikke, hvad/hvem jeg talte om. Skolen (viceinspektøren og
sprogklasselæreren) giver indtryk af at have en vilje til at øge sprogklassens synlighed.
Dette kunne f.eks. være ved hjælp af artefakter af en art, der mindede om sprogklassens
eksistens og som samtidig anerkendte dem, som en del af skolen. For at nå op til de højere
niveauer i multikulturalismen var det i bedste fald noget, som hele skolen blev engageret i
produktionen af. Dette vender jeg senere tilbage til.
En af kritikpunkterne overfor multikulturel pædagogik går på, at den udstiller tosprogede
elever som særlige tilfælde, men multikulturel pædagogik henvender sig til alle elever. Med
henvisning til Sonia Nieto, en forsker i multikulturel uddannelse, pointerer Gitz-Johansen
(2006:238):
Da alle børn skal leve i et multikulturelt samfund og en internationaliseret virkelighed, er det altså
alle, der har brug for at få sat deres egen kulturelle, sproglige og religiøse baggrund i relief, og udvikle en
forståelse af og respekt for hinandens forskelle og ligheder.
Det er også sprogklasselærerens oplevelse, at sprogklasse- og andre elever ikke har meget
med hinanden at gøre. Om dette skyldes de andre elevers generthed, manglende viden eller
noget helt tredje, ved hun ikke. Ifølge sprogklasselæreren er et samarbejde med skolens 0.klasse
i sin spæde begyndelse. Hvis dette samarbejde kommer op og stå, kan det give
grobund for en mere åben og fordomsfri holdning blandt eleverne på skolen. Gitz-
Johansens materiale (2006:238) viser, at selvom eleverne i en ung alder er opmærksomme
på etniske forskelle, er det først i de senere klasser (fra 5. kl.), at disse kategorier tillægges
betydning. Dorthe Staunæs' forskning (2003:25) viser, at det først er i overbygningen, at
etnicitet træder frem som markør for tilhørsforhold.
Fordomsbekæmpelse (og -forebyggelse) er ikke en nem opgave. Ifølge Gitz-Johansen
(2006:239) er den mest effektive måde at lade eleverne arbejde sammen, da fordomme
opstår der, hvor der mangler viden og erfaringer. Dette perspektiv taler også for som oven
diskuteret, at der på skolen skal gøres noget fælles på tværs af klasserne.
Sprogklasselæreren så også gerne mere samarbejde mellem sprogklassen og de andre
klasser, både fagligt og socialt. Det samme virker til at være i ledelsens interesser:
jeg vil jo gerne have at de mere blev en del af skolen
det er åbenbart sin sag at lige få gjort fordi de er jo så meget anderledes og mange af dem har det jo
svært ved dansk
man kunne jo sige hvis vores projekt om at inkludere dem mere i forhold til resten af skolen kunne
lykkes så kunne det jo også være en motiverende faktor for at kunne lære noget mere dansk
12