Tværsektorielle overgange i psykiatrien - Region Hovedstadens ...

23
Deltagerne i fokusgrupperne er blevet spurgt, hvordan de forholder sig til spørgsmålet om
gensidigt kendskab og viden.
På baggrund af den viden ansatte fra begge sektorer har om hinandens arbejde er der flere,
som giver udtryk for, at de oplever, at behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien
arbejder inden for to forskellige paradigmer, der beskrives som henholdsvis et behandlingsparadigme
og et borgerparadigme og dermed som to meget forskellige
udgangspunkter for arbejdet. Nogle medarbejdere i behandlingspsykiatrien arbejder udfra
et behandlingsperspektiv. De giver i interviewene udtryk for, at det, at arbejde ud fra et
borgerperspektiv, efter deres opfattelse kan føre til, at kommunen stiller for høje krav om
udvikling eller overlader for meget ansvar til borgere.
Vores viden og holdninger støder ret ofte mod hinanden. Hvor vi har nogle patienter, vi
ved, at det er en del af deres sygdom, at de ikke tager initiativ, at de ikke kommer af sted
selv, og hvor man så fra kommunens side har den holdning, jamen, det er jo frie borgere,
der har sin egen frie vilje, og de må selv bestemme, om de vil ud af døren, eller om de vil
vaske sig, eller hvad de vil gøre, og hvor vi jo så vil kalde det for omsorgssvigt, hvis ikke
de bliver vasket en gang imellem og får noget ordentlig mad. Så der støder holdningerne
virkelig sammen.
Nogle af de ansatte i socialpsykiatrien giver omvendt udtryk for, at de ansatte i
behandlingspsykiatrien har en anden holdning til patienternes udviklingspotentiale
fremadrettet. Der er dog bred enighed om, at jo mere viden, man får om hinanden, desto
bedre forløber samarbejdet i praksis. Flere fortæller om eksempler, hvor de har haft
medarbejdere fra den anden sektor ude at holde oplæg eller selv har været på besøg for at
fortælle om deres eget arbejde. Holdningen til disse eksempler er gennemgående meget
positiv, og flere ytrer ønske om, at dette kunne blive sat mere i system fremover.