Tværsektorielle overgange i psykiatrien - Region Hovedstadens ...

45
Den gode overgang: kontinuitet og fleksibilitet
De eksempler, der er givet på de gode overgange, har det til fælles, at det er lykkedes at
etablere en kontinuitet for borgeren/patienten, som i nedenstående citat:
Vi har også haft nogle rigtig gode erfaringer med en, der skulle ud og bo i vores
akutboliger eller herbergspladser rundt omkring i byen, hvor man kan sige, hun sov på
hospitalet om natten, og så var hun ude fra otte til femten, så kontaktpersonen, eller
case-manageren som det hedder hos os, fulgte vedkommende tilbage til hospitalet
klokken femten, og så på den måde blev hun langsomt sluset ud. Og her ville der helt
klart være nogen, der ville sige, at hun kunne godt, nu er der en bolig til hende, hun
kunne godt bare smutte ud, ikke, men der var der rigtig stor forståelse for. Og en anden
gang en, der har været inde ret længe, og som man virkelig gerne skulle holde på noget
antabus, men depressiv og ganske voldsom, når han fik drukket for meget, men de var
der også stor forståelse for, ”Jamen, kom, tag ham med ud, og så venter vi til efter
weekenden, vi udskriver ikke en torsdag, men vi venter til efter weekenden og udskriver
ham først mandag, hvor det hele er klappet og klart, og der har han lidt et billede af,
hvad der skal ske.
Det er ikke altid, det er meget store ting, der gør forskellen, men blot det, at der er lidt
smidighed og fleksibilitet på begge sider. Der er enighed i grupperne om, at de ekstra
ressourcer, denne øgede fleksibilitet koster, formentlig kommer ind igen, fordi man
undgår, at patienterne meget hurtigt vender tilbage og skal indlægges igen, som det kan
ske, hvis overgangen er for brat.
Lige så snart patienten har fået tilknyttet en støttekontaktperson, fungerer det rigtig
godt.
Støttekontaktpersonordningen nævnes af flere som en rigtig god ordning, der netop kan
give den meget vigtige kontinuitet og stabilitet, ligesom de tit kan sikre, at vigtig viden
følger personen og bliver givet videre til de relevante aktører.
Øget oplysning og faglighed
Hvorvidt det lykkes at skabe den gode overgang, handler også om personalets faglighed.
Flere ansatte i socialpsykiatrien nævner, at de har oplevet, at jo mere viden, de har om
psykiatri, desto bedre er de til at beskrive en borger på en måde, så vedkommende kan få
den rette hjælp i behandlingspsykiatrien:
Det er ikke nok at kunne sige, at en person har det dårligt eller opfører sig mærkeligt.
Man bliver nødt til at have en viden for at få borgere indlagt. Man skal kunne bruge de
rigtige ord for at få adgangsbilletten.
Generelt er der enighed om, at der mangler viden på flere fronter. Flere efterlyser
undervisning på tværs af sektorer, hvor man bliver oplyst eksempelvis om projekter, der
kører, og hvad henholdsvis kommunen og regionen kan tilbyde.