Tværsektorielle overgange i psykiatrien - Region Hovedstadens ...

63
Hvis man har gejsten til at undersøge, hvilke hjælpemidler man kan få, så kommer de til
en, og det bekymrer mig lidt på andres vegne. For hvis der er nogen, der ikke har en
storesøster, der kan hjælpe, eller har overskuddet, så får de ikke de ting. Det, synes jeg,
er lidt grotesk. Det kunne man snildt gøre i overgangen. Man skulle fortælle mere om,
hvad man kan søge om og få hjælp til, og, hvad der var af regler. Og det ville jo være
genialt, hvis man gjorde det fra hospitalets side, fordi de kunne sidde og hjælpe en med
de her ting.
Det samme beskriver de pårørende, både i forhold til behandlingspsykiatrien og til
kommunale myndigheder.
Nogle af dem, som vi er pårørende for, der er vores syge jo enormt heldige, fordi de har
os som netværk, men der er jo også nogen, der ikke har noget netværk.
Det er ikke alle, der har nogen, der kan sætte sig ind i det, det handler om.
Det har været heldigt for hende, at jeg har arbejdet hjemme, så jeg kan deltage i alt det
der. Jeg kan gå til møder midt på dagen, og kom også da hun var indlagt hver dag på
hospitalet.
Man kan jo ikke redde alle, og man kan ikke vide, hvad der sker inde bag hjemmets fire
vægge, men det er i hvert fald helt tydeligt, at man er helt lost, hvis man ikke har nogen
pårørende.
Det beskrevne eksempel ligger nogle år tilbage, men illustrerer den utryghed, der kan
komme hos de pårørende, hvis de ikke får information om indlæggelse. Nedenstående citat
viser omvendt, at det opleves meget positivt, hvis de pårørende informeres tidligt:
Der skal bruges tid på de pårørende, på at drage dem med ind i hvad det handler om.
Især første gang, for man er fuldstændig lost. Jeg var jo ikke mere syg end min datter,
men jeg var fuldstændig rystet. Jeg tudede i en uge. Hun var syg og var blevet indlagt på
en lukket afdeling. Og jeg vidste ingenting om noget af det her. Så havde de også noget
pårørendeundervisning, Det startede godt nok lidt sent. Men det var rigtig godt. Så
oplysning, oplysning, oplysning.
Oplevet for lang indlæggelse
Som det fremgår ovenfor, er det langtfra alle indlæggelser, der opleves som for korte.
23 % angiver således, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ har oplevet at blive dårligere,
fordi de ikke kunne blive udskrevet, da de havde brug for det. 77 % har i mindre grad eller
slet ikke oplevet dette. 20 % har oplevet at forblive indlagt grundet ventetid på botilbud.
80 % angiver, at de i mindre grad eller slet ikke er forblevet indlagt, fordi der var ventetid
på det rigtige botilbud. og 21 % grundet ventetid på øvrige tilbud. 79 % har her i mindre
grad eller slet ikke oplevet ventetid på øvrige tilbud. Igen er timingen vigtig i de tilfælde,
hvor der er ventetid.