Tværsektorielle overgange i psykiatrien - Region Hovedstadens ...

78
58 % har oplevet, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet inddraget tilstrækkeligt om
deres medicin i forbindelse med indlæggelse, 57 % har oplevet, at de blev inddraget og
informeret ved udskrivning.
Figur 2.4.3. Medicin
Ved
ikke
18%
2 %
Der er bred enighed om, at det er vigtigt, at der er styr på medicinen. I interviewene har vi
fået eksempler på, at der ikke altid er det:
Specielt det der med at jeg havde svært ved at få udskrevet medicin, det var en utroligt
irriterende stressfaktor. Også fordi jeg var så svingende da jeg kom ud. Jeg havde svært
ved at omstille mig. Når du begynder at få lidt angst og går ned til din læge, så virker det
lidt suspekt. For man kigger ikke op og sådan. Så det var lidt problematisk for mig. (…)
Hvorfor var det svært at få udskrevet medicinen hos din egen læge
Først og fremmest var der fejl i min epikrise. Og så var jeg inde hos en uddannelseslæge,
og hun syntes vist det var et lidt stort ansvar at udskrive angstdæmpende medicin. Og
ADHD-medicinen, der måtte jeg gå ned på Alkoholenheden og få dem til at udskrive det.
Den blev opgivet fra min læge, fordi det er noget med det kan misbruges. Og så er det
selvfølgelig uheldigt, at der kommer en epikrise med fejl. Så skal man starte med at
forklare og at de kan ringe til et nummer.(…)Det, syntes jeg, var frygtelig irriterende. At
hver gang jeg skulle snakke med psykiater, alkoholenheden og læge, at jeg skulle starte
med at sige, at der var fejl. For det virker også lidt suspekt. Jeg kan sige, at de kan ringe
til overlægen, men det er der ingen, der gør. Det er kun alkoholambulatoriet, der har
gjort det.