UKLASSIFICERET<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> læ<strong>ring</strong> på individ-niveau, det vil sige som udspecifice<strong>ring</strong>er af tilegnelsesprocessen.Det drejer sig om henholdsvis kumulativ, assimilativ, akkomodativ <strong>og</strong> trans<strong>for</strong>mativ læ<strong>ring</strong>.Begrebet Kumulativ læ<strong>ring</strong> blev oprindeligt <strong>for</strong>muleret af Thomas Nissen 32 <strong>og</strong> beskriver læreprocesser,der finder sted i tilfælde, hvor den lærende ikke i <strong>for</strong>vejen har udviklet de skemaer,der relaterer eller svarer til den opgave, der skal løses. Der er tale om situationer, hvor manbegynder på n<strong>og</strong>et helt nye <strong>og</strong> lærer n<strong>og</strong>et, der ikke knytter an til det, man ved eller kan i <strong>for</strong>vejen.Man har, så at sige, ikke n<strong>og</strong>et ’at hænge det nye op på’. Den tidligere udbredte brug afudenadslære i skolen, af f.eks. salmevers, kongerækker <strong>og</strong> lignende, er eksempler på sammenhænge,hvor kumulative læreprocesser ofte vil finde sted.Kumulativ læ<strong>ring</strong> er bundet til de situationer, hvori indholdet læres, <strong>og</strong> af den grund er der taleom en stiv, rigid <strong>og</strong> mekanisk <strong>for</strong>m <strong>for</strong> læ<strong>ring</strong>. Illeris bruger eksemplet, hvor man får en ny pinkode,hvor der typisk er tale om flere <strong>for</strong>skellige cifre, der ikke har en sammenhæng eller systematisk<strong>for</strong>bindelse med n<strong>og</strong>et andet man kender. Hvis man lærer cifrene udenad, er der taleom kumulativ læ<strong>ring</strong>. Hvis man derimod bruger memoteknikker <strong>og</strong> lærer cifrene ved at relateredem til f.eks. ens barns fødselsdag eller en adresse man kender <strong>og</strong> lignende, så har man n<strong>og</strong>leskemaer at arbejde ud fra. I dette tilfælde er der så tale om assimilation.Illeris opererer med begrebsparret assimilation <strong>og</strong> akkomodation, som han henter fra Piaget.Assimilation <strong>for</strong>står Illeris som tilføjende læ<strong>ring</strong>, hvor det vi lærer, knyttes eller føjes til det, vived eller kan i <strong>for</strong>vejen. Assimilation er den almindeligste <strong>for</strong>m <strong>for</strong> læ<strong>ring</strong>, som finder sted i utalligesammenhænge i praksis i hverdagen. Det centrale her er, at den lærende tidligere haretableret de mentale skemaer, der er nødvendige <strong>for</strong> at gennemføre en given læreproces. Illerispointerer, at til assimilation:”(…) kan henregnes størstedelen af den videns- <strong>og</strong> færdighedslæ<strong>ring</strong>, der traditionelt tilsigtesinden <strong>for</strong> skole- <strong>og</strong> uddannelsessystemet, hvor man netop inden <strong>for</strong> fagene søger systematiskat udbygge omfattende <strong>og</strong> sammenhængende videns- <strong>og</strong> færdighedsmæssige strukturer.” 33Men assimilativ læ<strong>ring</strong> er samtidig karakteriseret ved sine begrænsninger, når læ<strong>ring</strong>sresultaterneskal anvendes, idet læ<strong>ring</strong>en i disse sammenhænge er tæt knyttet eller bundet til bestemteskemaer. En læ<strong>ring</strong>s<strong>for</strong>m der giver mere fleksible læ<strong>ring</strong>sresultater er akkomodation.Akkomodativ læ<strong>ring</strong> kendetegnes ved sin overskridende karakter, hvor<strong>for</strong> Illeris taler om overskridendelæ<strong>ring</strong>, <strong>og</strong> under akkomodative læreprocesser omstruktureres eksisterende mentaleskemaer hos den lærende. Denne omstrukture<strong>ring</strong> finder sted:”(…) når vi kommer i situationer, hvor påvirkninger fra omgivelserne ikke uden videre kan knyttestil de eksisterende skemaer, <strong>for</strong>di der er en eller anden uoverensstemmelse – n<strong>og</strong>et der ikkepasser sammen.” 34Dette nødvendiggør en hel eller delvis nedbrydning af de skemaer, der aktiveres i en givensammenhæng. Dette danner grundlag <strong>for</strong> en ny organise<strong>ring</strong> af skemaerne, således at impulserneeller påvirkningerne fra omverdenen kan indgå i den lærendes samlede k<strong>og</strong>nitive struktureller skemadannelse.Til <strong>for</strong>skel fra assimilationer er akkomodation temmelig energikrævende, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> er det almindeligtat vi:”(…) undgår denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> læ<strong>ring</strong>, hvis vi ikke har n<strong>og</strong>en særlig interesse i at lære det pågældende,eller at akkomodationer afpareres af psykisk <strong>for</strong>svar eller modstand.” 3532 Nissen 1970.33 Illeris, Knud, 2006, p. 54.34 Ibid.35 Ibid, p. 56.UKLASSIFICERET 17
UKLASSIFICERETMen samtidig er det via disse akkomodative omstrukture<strong>ring</strong>er at læ<strong>ring</strong> får sin individuelle karakter.Illeris påpeger, at akkomodativ læ<strong>ring</strong> generelt skaber mere holdbare, anvendelige <strong>og</strong>fleksible læ<strong>ring</strong>sresultater.Det er vigtigt at pointere, at assimilation <strong>og</strong> akkomodation i praksis fungerer i en gensidig afhængighed,i n<strong>og</strong>le sammenhænge vil de assimilative processer være dominerende, mens detandre gange vil være de akkomodative processer, der overvejende præger de pågældende læreprocesser.Den fjerde læ<strong>ring</strong>stype som Illeris præsenterer, er trans<strong>for</strong>mativ læ<strong>ring</strong>. Der er her tale om en<strong>for</strong>m <strong>for</strong> læ<strong>ring</strong>, hvor:”(…) et større antal skemaer samtidigt omstruktureres med relation til alle læ<strong>ring</strong>ens tre dimensioner.”36Trans<strong>for</strong>mativ læ<strong>ring</strong> er mere omfattende end akkomodation, <strong>og</strong> i b<strong>og</strong>en refererer Illeris til R<strong>og</strong>ers’begreb om signifikant læ<strong>ring</strong>, som illustration af eller eksempel på trans<strong>for</strong>mativ læ<strong>ring</strong>.Signifikant læ<strong>ring</strong> indebærer:”(…) en ænd<strong>ring</strong> i selvets organisation.” 37Ovenstående betyder altså, at hele personligheden eller selvet omfattes af de givne læreprocesser.Trans<strong>for</strong>mativ læ<strong>ring</strong> er typisk <strong>for</strong>bundet med situationer, hvor den lærende kommer ud <strong>for</strong> enkrise, f.eks. af eksistentiel eller personlig karakter. Den lærendes eksisterende beredskab ellerpersonlige grundlag kan ikke håndtere de krav eller ud<strong>for</strong>d<strong>ring</strong>er, som situationen eller krisenmedfører. Der<strong>for</strong> er det nødvendigt, at den pågældende gennemfører omfattende ænd<strong>ring</strong>er isin skemastruktur, hvis kravene skal mødes <strong>og</strong> krisen skal løses. Trans<strong>for</strong>mativ læ<strong>ring</strong> er kendtfra f.eks. terapisammenhænge, hvor der ofte er tale om radikale læreprocesser, der i sagensnatur vedrører hele personligheden.I uddannelsessammenhænge er trans<strong>for</strong>mativ læ<strong>ring</strong> alligevel aktuel på grund af den:”(…) voldsomt stigende <strong>for</strong>and<strong>ring</strong>stakt i samfundsudviklingen,” 38Der resulterer i personlige <strong>og</strong> eksistentielle kriser <strong>for</strong> mange mennesker, ikke mindst på arbejdsmarkedet<strong>og</strong> i uddannelsessammenhæng. Disse <strong>for</strong>hold:”(…) b<strong>ring</strong>er flere <strong>og</strong> flere mennesker ud i landflygtighed, pludselig u<strong>for</strong>skyldt arbejdsløshed,skilsmisser <strong>og</strong> andre tab af nære relationer. Dette skaber dybtgående kriser, <strong>og</strong> samtidig er deren stigende økonomisk betinget samfundsinteresse i, at sådanne kriser løses hurtigt, <strong>og</strong> i detmindste så vidt at de er pågældende (<strong>for</strong>)bliver anvendelige på arbejdsmarkedet.” 392.5. Om teoriens anvendelseMed sin beskrivelse af læ<strong>ring</strong>ens helhedsmæssige <strong>og</strong> sammensatte karakter udgør Illeris’ læ<strong>ring</strong>steoriet troværdigt bud på, hvordan læreprocesser hos mennesker kan beskrives <strong>og</strong> <strong>for</strong>stås.Der er tale om en almen model eller teori. En af de centrale styrker ved teorien er denalmene <strong>for</strong>ståelse af læ<strong>ring</strong>, idet den kan anvendes i utallige sammenhæng, hvor man har brug<strong>for</strong> at undersøge eller <strong>for</strong>stå læreprocesser.I sin b<strong>og</strong> gør Illeris det klart, at samspillet mellem individ <strong>og</strong> omverdenen kan <strong>for</strong>egå på utalligemåder, <strong>og</strong> at samspils<strong>for</strong>mer kan beskrives ud fra mange <strong>for</strong>skellige teoretiske tilgange. Illeris36 Illeris, Knud, 2006, p. 58.37 Ibid.38 Ibid, p. 59.39 Ibid.UKLASSIFICERET 18