Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

Det skal du igen spørge Piv og Søren om. Men jeg er helt sikker på, atder ikke er tænkt på dette.Du prikker ham ikke på skulderen og siger ”Ifølge DR’s medieforskninger vi dårligt repræsenteret ift. de og de seere. Kunne vi tage højde fordet?”Overhovedet ikke. Jeg tror måske, at Sven vil være mere eksplicitomkring det her. Jeg ved ikke med Piv. Du kan jo spørge dem beggeto.Forbrydelsen i udlandetForbrydelsen III får jo premiere på BBC4 her den 17. november.Hvorfor har Forbrydelsen været så populær i udlandet, f.eks. iEngland?Fordi det er en enormt velskrevet historie. Så er der selvfølgelig SarahLund, der som karakter og i en helterolle måske er den førstekvindelige karakter med disse ADHD/autistiske-tendenser. Og det erinteressant. Det betyder også meget, at der er en klangbund af nogetandet, selv om det er en krimi. Lidt karikeret kan man sige, atForbrydelsen ikke er en krimihistorie. I virkeligheden handler førstesæson om en familie, der mister et barn. Og så er der en autistiskefterforsker, som også fortæller noget om vores samfund. Vi har flereog flere erkendte ADHD/ autistiske-mennesker i vores samfund, som ivirkeligheden har svært med deres følelsesliv og sociale relationer.Denne efterforsker er så sat over for en helt almindelig familie, dermister et barn. Omkring dette er så spundet et krimiplot og etkommunalpolitisk plot, der giver os nogle dramaturgiske muligheder.Kompleksiteten i denne treplotstruktur med familien, krimiplottet ogden kommunale dimension i Forbrydelsen er nyskabende. Jeg tror, atder er en masse identifikation med Birk Larsen-familien, som dernormalt ikke er i en krimihistorie. Den fortælles på rigtig mangeniveauer, så der er noget for de samfundspolitisk interesserede, for defølsomme kvinder, der har haft en sorg dybt ind på livet, folk, som ertil suspense etc. Der er flere muligheder for identifikation. Serienindskriver sig også i en skandinavisk tradition, hvor krimien smeltersammen med en samfundsmæssig indignation, som jeg tror udlandeter fascineret af.Ser man Forbrydelsens netsted, så reduceres det hele jo til engætteleg om ”hvem der gjorde det?”, hvilket jo i høj grad knytter sigtil krimiplottet.Ja, men det er jo fordi, at netbrugerne generelt er unge og suspenseorienterede.De er meget interesserede i ”whodunnit?”. Det er derfor,at vi bygger siden op omkring det, fordi der dermed også erinteraktion.First who, then whatDet er lidt pudsigt, hvis man kigger på Sveistrups CV sommanuskriptforfatter. Trods enkelte ligheder er der stor forskel på fxNikolaj og Julie og så Forbrydelsen. Det er jo vidt forskellige genrer.Hvilke planer har I fremover i forhold til kommende projekter?Nu er Sveistrup færdig med Forbrydelsen III, og nu har vi sat ham ”pågræs” indtil videre, hvor han skal tage den med ro, men såefterhånden begynder det lige så stille at boble i ham (fig. 8). Og vihar ikke på forhånd peget på, hvor det skal bringes hen.Det vil sige, at I først prikker en forfatter på skulderen, og så må I se,hvilken genre der efterhånden udvikles?Yes, det er netop princippet om ”first who, then what”.I modsætning til USA, hvor der er hundredvis af forskelligemanuskripter i omløb, og man så derfra kan udvælge det historie- ellergenremæssige afsæt, som svarer til det, man leder efter?Netop. ”first who, then what”-princippet slås vi undertiden medorganisationen om, som tænker mere i den rolle eller funktion, derskal udfyldes, og derefter hvem der skal udfylde den. Udvikling ogproduktion af tv-dramatik bygger meget på tillid, og kontrol har ikkemeget at gøre i den sammenhæng – i hvert fald ikke set fra min stol.Fig. 8: Søren Sveistrup.Det knytter sig vel også til et af dogmerne, nemlig ”not in control, butin charge of”?Ja, det er et sindssygt vigtigt ledelsesmæssigt udgangspunkt i alleprocesser, jeg har at gøre med i DR Fiktion.