Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

More documents

Recommendations

Info

således naturligt pege læseren i retning af Se7en (1995), enintertekstuel kobling, som i retrospekt kunne siges at passe på serienshævnmotiv. Og farverne i samklang med den mufflede danskepopklassiker kunne naturligt og formentlig tilsigtet vække mindelser afOle Christian Madsens Edderkoppen, der som bekendt delerForbrydelsens komplottema og noir-æstetik (fig. 9-10). Endelig erskibets navn Medea det måske mest åbenlyse men også mest drilskeaf alle de spor, der anslås i seriens første 2:44 min.Forbrydelsen III handler således ikke om drabet af ens sønner ellerden dubiøse forelskelse, men i overført betydning kunne den måskegodt siges at omhandle drabet af børn for hvem man agerer forældreeller forsøger, og seriens tema om hævntørst synes i alt væsentligt atpege tilbage til Euripides.Sporene ligger der således, men ligeså vildsporene. Af anslaget sporesvi ind på genren, tonen, den betændte stemning og tematik, men viledes også ned ad diverse potentielle vildveje. Det er rigtignokforbryderisk, det anslag, men også frygtelig fascinerende.Fig. 9-10: Intertekstuelle spor eller vildspori Forbrydelsen III. På billederne ses hhv.Jakob Cedergren fra miniserienEdderkoppen (DR, 2000) og Brad Pitt iSe7en (1995). Foto: DR.FaktaBordwell, David (2002): "Intensified Continuity: Visual Style in Contemporary AmericanFilm", i Film Quarterly 55:3, 2002. 16-28.Breum, Trine (2004): Film: Fortælling og Forførelse 2 – Om filmdramaturgi ogmanuskriptskrivning. København: Frydenlund.Todorov, Tzvetan (1977): The Poetics of Prose. Oversat Richard Howards. Ithaca, NY:Cornell University Press.Udskriv denne artikelGem/åben denne artikelsom PDFGem/åben hele nummeretsom PDF16:9 - november 2012 - 10. årgang - nummer 48Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter.ISSN: 1603-5194. Copyright © 2002-12. Alle rettigheder reserveret.10
Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt EnglishDet var butleren, der gjorde detAf JAKOB ISAK NIELSENDer hviler et tungt åg på enhver manuskriptforfatter, som skalafslutte en hæderkronet tv-serie af Forbrydelsens kaliber.Slutningen er behæftet med et særligt forventningspres, fordiden kommer i halen af næsten fyrre timers fiktion. Skalmorderen være en mand eller kvinde, skal Lund dø, skalfortælletrådene lukkes, eller skal de bevares åbne?Fig. 1: Reinhardt retter bakspejlet, kiggertilbage mod Lund, og vi får åbnet ensprække ind til hans skjulte identitet sompsykopatisk (serie)morder. Foto: DR.I forbindelse med afslutningen af Forbrydelsen III er der især tobilleder, som indprenter sig i hukommelsen: den afsluttende indstillingaf Sarah Lund, der intenst og alvorligt ser ind i kameraets linse (seforsiden) og ovennævnte indstilling af Niels Reinhardt, der justererbakspejlet og kigger mod Lund og indirekte også mod os – seerne (fig.1). Sidstnævnte indstilling er markant, fordi det er det eneste øjeblik iserien, hvor Reinhardt lader paraderne falde.Iscenesættelsen er i tråd med seriens generelle audiovisuelle strategiom at underfortælle, dvs. som Sveistrup siger i sit interviewandetsteds i dette nummer, ikke at afkode eller afklæde karakterernefor tydeligt (Sveistrup 2012). Her får vi netop kun åbnet en sprækkeind til Reinhardts skjulte identitet som psykopatisk (serie)morder.Ovennævnte billede giver også anledning til at kommentere seriensslutning. Udgangen på en lang række af seriens fortælletråde er værdat diskutere, men her skal det specifikt handle om tre forhold: valg afmorder, Lunds beslutning om at likvidere ham og Lunds beslutning omat stige på flyet – sandsynligvis med Reykavik som destination.Først og fremmest arbejder Forbrydelsen III med en variant ift. denwhodunnitstruktur, der praktiseres i I’eren og II’eren, hvorugerningen/ugerningerne overvejende kan kobles til én karakter. IForbrydelsen III er ansvaret for mord (Louise et al), dødsfald(Statsministerens søn Benjamin) og kidnapning (Emilie) fordelt over enbredere vifte af karakterer, og så er der i tilgift to mordere ude at gå:Loke (Thomas Gabrielsson), der bliver krediteret helt fra begyndelsensom GM (som udover at kidnappe Emilie tilsyneladende dræber såvelvicestatsadvokaten som retsmedicineren), og så naturligvis NielsReinhardt, der først afsløres som Louises morder i tiende afsnit – medantydning af, at han har dræbt andre før hende.ButlerklichéenIgennem en række interviewseancer med Anders Christiansen på AK24syv, om hvem morderen var, blev undertegnede stillet over for enteori, som huserede på AK 24syvs redaktion, nemlig den såkaldte”Butlerteori”. Christiansen mente, at Søren Sveistrup havde fået”storhedsvanvid” og forsøgte at slippe af sted med at afslutte serienmed den største krimikliché af dem alle: ”Det var butleren, der gjordedet”. En yderligere ledetråd var navnesammenfaldet mellem denpersonlige assistent Reinhardt (”butleren”) og den kvindeligeforfatterinde, som krediteres for at have lanceret butler-klichéen iromanen The Door (1930): Mary Roberts Rinehart.Til det forslag havde jeg flere indvendinger, herunder at, at Sveistrupschefer ikke ville tillade en udgang på fortællingen, som grundlæggendevar en genremæssig gimmick. Antagelsen var, at det ville undergraveidealet om at orkestrere en fortælling, der harmonerede med det, somde i DR omtaler som den dobbelte historie – det vil sige, at dereshistorier ud over at være velfortalte og dynamiske skal have indlejretetisk-sociale konnotationer, der knytter an til tidstypiskeproblemstillinger i det danske samfund. Med andre ord, så mente jeg,at kulminationen med den genremæssige gimmick ”det var butleren,der gjorde det” ville punktere de etiske og/eller sociale dagsordener,
Page 1 and 2: Forside Indhold Arkiv Abonnement Pr
Page 7 and 8: Rumle Hammerich i tidernes morgen i
Page 9 and 10: én af de væsentligste karakterist
Page 11 and 12: nogle mere innovative projekter ons
Page 13 and 14: Det skal du igen spørge Piv og Sø
Page 17 and 18: men de andre lag er jo også spænd
Page 19 and 20: aldrig at se film på tv. Jeg synes
Page 21 and 22: Fra starten var der jo nogle dogmer
Page 23 and 24: instruktøren være konge på sette
Page 25 and 26: kontrapunktere.Ja, fuldstændig, me
Page 27 and 28: l.a. i forhold til hvor mørkt og g
Page 31 and 32: verden, om danske forhold, dansk me
Page 33 and 34: DR.Danmark som vi kender det?I forh
Page 35 and 36: Denne opfattelse går igen i mange
Page 37 and 38: kom dermed til at modsvare labyrint
Page 39 and 40: overskrevet med de famøse numre p
Page 43 and 44: seriens afslutning udbygges website
Page 45 and 46: drabsafdelingen, rejseholdet eller
Page 47: høres svagt på lydsporet). En san
Page 51 and 52: Mens hhv. Justitsminister Mogens Ra
Page 53 and 54: i første afsnit boede hjemme med s

Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?